Anmeldelse: ’Shrinking’ viser i tredje sæson, hvorfor den er en af tidens bedste komedieserier

Lige fra første afsnit, hvor terapeuten Jimmy (Jason Segel) fordrukkent roder rundt med nogle sexarbejdere, har Apple TV-serien ’Shrinking’ handlet om én ting: Hans sorg over konen Tias (Lilan Bowden) død i et trafikuheld.

Selvom vi nu er i tredje sæson, sidder tabet stadig dybt i Jimmys sind og forhindrer ham i at komme videre med sit liv. Forholdet til datteren Alice (Lukita Maxwell) er ganske vist blevet mere normalt, og sidste sæson sluttede med, at Jimmy reddede drukbilisten bag Tias død, Louis (co-serieskaber Brett Goldstein), fra at begå selvmord.

Alt ser da tilsyneladende også positivt ud i begyndelsen af tredje sæson.

Jimmy mødes regelmæssigt med Louis og hjælper ham med at komme videre, hans bedste ven Brian (Michael Urie) og hans mand Charlie (Devin Kawaoka) er ved at gøre klar til at blive forældre, naboen Liz (Christa Miller) og hendes mand Derek (Ted McGinley) er kommet ud på den anden side af de ægteskabsproblemer, de havde i forrige ombæring, og kollegaen/vennen Gaby (Jessica Williams) har fundet lykken med Derrick (Damon Wayans Jr.).

Og så er Alice ved at gøre klar til at starte på universitetet, og den tidligere veteran Sean (Luke Tennie) har godt gang i forretningen med sin foodtruck samt et hyggesexforhold til Pauls (Harrison Ford) neurolog.

Men for netop Paul går tingene ikke godt, og heller ikke for Jimmy.

En af Harrison Fords bedste præstationer

Igennem alle tre sæsoner har det kreative hold bag ’Shrinking’ flot skildret Pauls fremskredne Parkinsons sygdom. Lige fra de små rystelser, som knapt nok var synlige i seriens første afsnit, til nu, hvor et nyt stadie indfinder sig. Det får Paul til at gentænke sin tilværelse, og hvordan han har lyst til at bruge den resterende tid, han har tilbage, før sygdommen tager al kraft fra ham.

I en af sine efterhånden sjældne skuespilroller optræder ’Tilbage til fremtiden’-stjernen Michael J. Fox i en lille, men vigtig rolle som Parkinsons-patient. Skuespilleren er selv ramt af sygdommen, og det er svært ikke at blive rørt, når han medvirker i en scene. Den komiske timing er stadig intakt, og så leverer han et mantra, som Paul og vi seere troligt gentager med entusiasme igennem sæsonen – fuck Parkinsons.

Harrison Ford har i ’Shrinking’ leveret en af sin lange karrieres absolut bedste præstationer. Den gnavne, ikke-så-meget-bullshit-persona med et omsorgsfuldt hjerte af guld er perfekt til skuespilleren. I en herlig meta-genialitet træder Ford på et tidspunkt ind på kontoret, mens han nynner temaet til en af sine berømte film. Er det fanservice? Ja, men virkelig godt udført, så det er svært ikke at blive begejstret.

Skuespillet og karaktererne har altid været et af ’Shrinkings’ trumfkort. Co-serieskaber Bill Lawrence har altid haft en formidabel evne til at vælge de rette personer til de enkelte roller, hvor man både skal kunne levere humor på lige fod med drama, som vi så det så fremragende udført i ’Ted Lasso’.

Og mesteren i denne serie er hovedrolleindehaver og co-serieskaber Jason Segel.

Komedie med hjerte

Lige så god Segel er til at formidle smittende glæde, lige så knusende tungt rammer det, når det er tristhed og sorg.

Jimmy har fået kunstig positivitet i sit liv ved at skabe succes for sine klienter, men den slags er selvfølgelig ikke holdbart i længden. Da hans far (Jeff Daniels) melder sin tilbagevenden i terapeutens liv, ripper det op i gamle negative mønstre, der dermed starter en kædereaktion mellem gamle og nuværende triste følelser.

Det er en god forståelse af det komplekse monster, som sorg og traumer udgør. Det er ikke altid til at hitte ud af, når man står midt i det, hvad der er galt, og ofte kræver det hjælp udefra at komme videre.

Sofi (Cobie Smulders), som han købte en bil af til Alice, rumsterer i hans bevidsthed. Men uafklarede følelser omkring Tias død og skyldfølelse over, hvordan han håndterede det og var fraværende for Alice, nager ham hårdt. Og indtil han får styr på dem, kommer han ikke videre med sit liv.

’Shrinking’ er en vanvittig stærk serie om sorg, og hvordan den ikke opfører sig på en bestemt måde, men udvikler sig og inficerer hele ens liv. Selvom det er et hårdt emne, bliver det formidlet med en elegant kombination af humor og alvor, hvor emner som PTSD, ensomhed, selvmord og ikke mindst Parkinsons – som både Bill Lawrences og Brett Goldsteins fædre er ramt af – bliver skildret med behørig respekt og galgenhumor.

Det er komedie med hjerte af den ypperste slags og en af de bedste komedieserier, Apple TV har – og på tværs af streaminglandskabet i det hele taget.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i din foretrukne podcast-app eller på Spotify: