Anmeldelse: Ny ’Game of Thrones’-serie er fyldt med pruttehumor og dødsforagtende dueller

’Game of Thrones’ blev skældt hæder og ære fra for sidste sæson, hvor det godt nok også føltes, som om serieskaberne havde glemt fortællingens identitet i iveren efter at slutte af med et brag.

Siden kom ’House of the Dragon’, der fremstod som en frisk genkomst til det brutale univers, men som blev kritiseret for et knap så fascinerende persongalleri som forgængeren.

Nu kommer så den næste spinoff-serie, og man må bare konstatere, at ’A Knight of the Seven Kingdoms’ griber opgaven forfriskende an. Der er ikke den store selvhøjtidelighed eller andægtighed over for hverken forgængerne eller det elskede univers i sin helhed, når serien med noget nær farcekomik går linen ud med latrinære vittigheder.

I første afsnit bliver der bygget op til den karakteristiske titelmelodi, der har sat en episk ramme for mange storladne begivenheder, blot for at afbryde den, da hovedpersonen døjer med en slem omgang eksplicit diarré bag et træ.

’Game of Thrones’ kunne sagtens være morsom i de skarpe dialoger mellem begærlige personer, men ’A Knight of the Seven Kingdoms’ gør et fast greb ud af at trække tæppet væk under sig selv, når det virkelig gælder.

Serien forsøger på samme tid at dyrke og punktere den populære mytologi, og det er om ikke andet et beundringsværdigt eksperiment.

Sandhed med modifikationer

’A Knight of the Seven Kingdoms’ foregår i tiden mellem handlingen i ’Game of Thrones’ og ’House of the Dragon’. Serien følger ridderen Duncan, der går under navnet Dunk og ikke er kendt for meget andet end at være større end de fleste og af samme grund evigt og altid sulten.

Vi møder ham for første gang, da han er i gang med at begrave en ældre mand, som viser sig at være læremesteren Arlan of Pennytree. »Du slog mig aldrig, når jeg ikke fortjente det,« siger den ikke videre veltalende Dunk, mens det i en hurtig montage afsløres, at det er en sandhed med modifikationer.

I det hele taget er han en utroværdig hovedperson, for Dunk har åbenlyst nogle hemmeligheder i bagagen. Det samme har den unge dreng Egg, som han møder på vejen til en stor ridderturnering, der er omdrejningspunkt for hele sæsonen.

De to bliver et umage makkerpar, fordi drengen insisterer på at blive Dunks væbner, og den kun akkurat voksne mand af sit gode hjerte takker ja.

Dunk er mere idealistisk end intelligent, så man holder straks med ham i skuespilleren Peter Claffeys imposante skikkelse. Hans samspil med Dexter Sol Ansell i rollen som Egg tilføjer charmerende uskyld til den beskidte verden, hvor mennesker dør på grum vis.

Et flashback senere i sæsonen gør det klart, hvorfor Dunk har så høje tanker om Arlan, der ellers ikke virker særlig mindeværdig. I det hele taget lader serien med stor sikkerhed sine handlingstråde glide let og elegant hen over hinanden på vej mod et intenst klimaks.

Vulgær morskab

Serien er baseret på George R. R. Martins ’The Hedge Knight’, den første af tre kortromaner i serien, der hedder ’Tales of Dunk and Egg’. De er skrevet sideløbende med bøgerne i forfatterens hovedserie, ’En sang om is og ild’, der dannede forlægget for ’Game of Thrones’, og man fornemmer en løsere tone i hele projektet.

George R. R. Martin har selv skabt ’A Knight of the Seven Kingdoms’ i samarbejde med Ira Parker, der var en del af forfatterholdet i første sæson af ’House of the Dragon’, men også har skrevet afsnit af Pamela Adlons komedieperle ’Better Things’.

De har fundet fælles fodslag i et herligt vulgært univers. I den hedonistiske Lyonel Baratheons (Daniel Ings) festtelt bliver der sunget en vise om en trefingret kvinde, der havde for vane at stikke sine resterende fingre op i måsen på beredvillige mænd.

Morskaben gør det ekstra effektfuldt, når Dunk havner i et drabeligt opgør med dele af Targaryen-familien, hvis hensynsløshed clasher med den venlige kæmpes retfærdighedssans.

Sprælske svinkeærinder

Man behøver ikke nødvendigvis finde det sjovt at holde rede i, hvordan Targaryen-slægtstræet nu lige hænger sammen, og hvem personer med velkendte navne som Baratheon og Tyrell er i det store puslespil.

Men det hjælper uden tvivl på oplevelsen af ’A Knight of the Seven Kingdoms’, der ligesom forgængerne godt kan gå kold i komplicerede samtaler om ret og pligt i en middelalderlig verden, hvor ære på samme tid er alfa og omega og håbløst fraværende.

Med kun seks afsnit af lidt over en halv time hver bliver der dog ikke slået et større brød op, end serien kan nå at bage færdigt. Der er masser af svinkeærinder, men de går godt i spænd med den sprælske stemning, hvor der er plads til gakket humor det ene øjeblik og en kamp til døden det næste.

Anden sæson er allerede bestilt, og jeg kommer i hvert fald til at sidde klar til mere pruttehumor og flere dødsforagtende dueller.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i din foretrukne podcast-app eller på Spotify: