Annonce
Serier | Nyheder

Nu bekræftes det endelig: Taylor Swift-dokumentarserie kommer til december

AfJonas Sand
14. oktober 2025
Taylor swift, the eras tour
Taylor Swift deler nyheden om en eksklusiv dokumentarserie og koncertfilm fra Eras Tour – med premiere 12. december på Disney+. Se teaseren her. / Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix, Zz/AP/Ritzau Scanpix
Annonce

Del artikel

Til december kan man komme helt tæt på Taylor Swift, når de første to af i alt seks afsnitaf en ny dokumentarserie får premiere.

Det har længe været rygtet, og nu er det officielt. Men virkeligheden overgår tilsyneladende også fantasien.

12. december udgiver Disney+ nemlig de første to afsnit af en dokumentarserie om Taylor Swifts turné Eras Tour, ligesom streamingtjenesten samme dag udgiver en helt ny koncertfilm, der er optaget til turnéens sidste koncert i Vancouver i Canada.

Det afslører Taylor Swift selv på Instagram, hvor hun også har delt en lille teaser.

- Vi ville gerne huske hvert eneste øjeblik, der førte frem til kulminationen af det vigtigste og mest intense kapital af vores liv, så vi lod et filmhold optage denne turné og alle de historier, der er vævet ind i turnéen, som det skete, skriver popstjernen og fortæller, at filmholdet også fik lov til at filme den sidste koncert i fuld længe.

Ifølge Variety har der længe været rygter om, at der var en dokumentar på vej om turnéen, men denne nyhed er ifølge mediet langt større, end hvad rygterne indtil nu har lydt på.

Annonce

Serien har fået titlen 'Taylor Swift | The Eras Tour | The End of an Era', og de to første afsnit samt koncertfilmen 'Taylor Swift | The Eras Tour | The Final Show' får premiere på Disney+ 12. december.

Herefter følger i de efterfølgende uger yderligere fire afsnit af dokumentarserien, hvor man altså kommer med bag scenen og helt tæt på popstjernen.

Taylor Swift har netop udgivet sit nye album 'The Life of a Showgirl', mens hun privat også er i fuld gang med at planlægge sit kommende bryllup, når hun skal giftes med NFL-stjerne Travis Kelce.

Annonce

Denne artikel blev først bragt hos Se og Hør, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Annonce

Del artikel

Andre Serier | Nyheder

Annonce