Anmeldelse: Opsætningen af De Nattergales kultklassiker is a very good juleforestilling

Da De Nattergale, bestående af Viggo Sommer, Carsten Knudsen og Uffe Rørbæk, i 1991 havde premiere på ‘The Julekalender’, blev den med ét en landeplage og engelsklærernes værste mareridt på grund af trioens blanding af engelsk og dansk, der bød på diverse good vendinger, der muligvis kunne bruges in another afsnit.

Men ‘The Julekalender’ viste sig hurtigt at være mere end blot en plat blanding af to sprog. Siden 1991 har den haft adskillige genudsendelser og er den julekalender, der er blevet vist flest gange i Danmark.

Den er for længst blevet et kultfænomen, og sidste år havde Herning Ny Teater stor succes med den første teateropsætning af julekalenderen. Det er den opsætning, der nu kan ses i Glassalen i Tivoli.

En plat fornøjelse

Nissen Gammel Nok ligger for døden, da melodien til den spilledåse, der holder ham i live, er ved at rinde ud. Han sender derfor de tre nisser Fritz, Hansi og Günther af sted til en hule i Jylland, hvor nisserne for mange år siden blev fordrevet af de onde nåsåer. I hulen ligger nøglen til spilledåsen og dermed Gammel Noks eneste redning.

I nærheden af hulen bor kartoffelavler Oluf Sand med sin kone Gertrud og deres hund Emil. En mørk og stormfuld aften får de besøg af den fremmede og mystiske Benny, der er rejsende i sko og sokker fra firmaet Koch Sokker og Sko – blandingen af det engelske og danske sprog gør dermed humoren både plat, sjofel og til tider næsten fordummende.

Men publikum og undertegnede elsker det. For det er præcis sådan, vi husker den elskede julekalender, og instruktør Lars Knutzon udviser en kæmpe respekt for De Nattergales gakkede univers.

Det samme gør de tre medvirkende Niels Olsen, Gordon Kennedy og Christian Damsgaard, der gør forestillingen til en sand fornøjelse at overvære. Alle gør de karaktererne til deres egne, så man til tider faktisk glemmer, at De Nattergale i mere end 30 år har været indbegrebet af de elskede karakterer.

Julens gensynsglæde

Benny viser sig, som bekendt, at være en nåsår, der er på jagt efter de tre nisser. Da Oluf finder et gammelt kort i nærheden af huset, som nisserne har tabt, hjælper han uvidende Benny på sporet af hulen.

Ja, historien kender man, og den er præcis, som man husker den. Har man ikke set ‘The Julekalender’ en eller flere af de mange gange, den er blevet vist på tv, er jeg ikke sikker på, at forestillingen vil falde i ens smag. Har man derimod set den og kender fortællingen og dens karakterer, er det bare at læne sig tilbage og nyde den enorme gensynsglæde, der for mange er et af julens helt store kendetegn.

Når Niels Olsen siger: “Det ba’r dæjlig.” Når Gordon Kennedy som Benny siger: “Bob bob”, mens han ryster med hånden. Eller når Christian Damsgaard som Gertrud konstant spørger efter den store kasse med julepynt. Hver gang publikum bliver mindet om de elskede replikker og kendte situationer, bringer det enten et smil på læben eller resulterer i højlydt latter.

Gode sange og julens budskab

Men en julekalender som ‘The Julekalender’ bliver ikke et kultfænomen alene via plat humor og gakkede karakterer. Den har sange, der for længst er blevet en fast del af mange danskeres jule-playliste. Sange som ‘The Støvledance’ og ‘It’s Hard to Be a Nissemand’, der understreger De Nattergale som en talentfuld trio, der både kan levere jazz, blues og andre lækre genrer i skøn fusion med dansk humor.

Alle sangene fra julekalenderen er med, og Olsen, Kennedy og Damsgaard udviser et musikalsk og legende overskud, når de ved hjælp af velfungerende backing tracks sender de elskede sange ud over scenekanten.

En anden afgørende faktor for en god julefortælling er, at den har noget på hjerte. Og selvom det ved første øjekast kan være svært at få øje på, fordi det platte og underholdende forståeligt nok er i fokus, har fortællingen alligevel stikpiller til vores samfund og hyggelige traditioner.

Tydeligst er det i kontrasterne mellem ærkejyderne Oluf og Gertrud Sand og københavneren Benny. Sat totalt på spidsen rammer de noget, begge parter kan se sig selv i, for så karikerede stereotyper fungerer kun, hvis de har bund i noget relaterbart. I dette tilfælde er det ikke mindst i modsætningerne, men i høj grad også den juleånd, der bringer os sammen.

Det gør ‘The Julekalender’ til en velfungerende forestilling, der har alt det, en god julefortælling skal have – og det er bår dæjlig.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i din foretrukne podcast-app eller på Spotify: