Anmeldelse: Sjældent har en miniserie fremstået så helstøbt som ’Slangedræber’

Ikke siden Anders Refns DR-strisserserie ’Een gang strømer’ har der været så hårdkogt en politiserie som ’Slangedræber’.

Anders Ølholms (’Shorta’) krimithriller, der er første danske, originale fiktionsserie fra Prime Video, handler om den berømte og berygtede uropatrulje i København, der bevægede sig i gråzonen for, hvad der var lovligt og ulovligt, for at fange de forbrydere, de var efter.

’Slangedræber’ er inspireret af den tidligere uro’er René Dahl Andersen og Casper Faurholdts bog ’Hærdet’, og hvis man husker sine kriminalsager fra dengang, kan man godt se, hvor virkeligheden har præget seriens fiktive univers.

Vi er i starten af 00’erne, og Uropatruljen står til at blive lukket efter for mange dårlige sager i medierne. Inden da er det samme sædvanlige rå hverdag for Brian ’Smiley’ Petersen (Pilou Asbæk). Han er en karismatisk bulderbasse, der er god til sit arbejde, men som tidligere nævnt ikke følger loven 100 procent for at skabe de rigtige resultater.

En af hans meddelere tipper ham om en mystisk og brutal narkobagmand kendt som Hugormen. Men man får ikke sit ry for at være hensynsløs på gaden ved at lade andre gå ustraffede rundt og sladre eller snage i ens forretninger, og Hugormen statuerer et voldeligt eksempel.

Nu bliver det personligt for Smiley, som dog også selv er jaget vildt – både af Hugormen og af politiet selv, der er trætte af hans og Uropatruljens foragt for procedurer og for loven.

Ikke et overflødigt sekund

’Slangedræber’ er den perfekte miniserie.

Så kort og præcist kan det siges. Med fire supervelfortalte og hyperintense afsnit er der ikke et overflødigt sekund i Anders Ølholms serie.

Og det er virkelig værd at fremhæve serieskaberen. Det er da også hans navn, der som det første ruller over skærmen i introsekvensen. Det er imponerende, hvor effektivt det lykkes Ølholm og co. at transformere nutidens Istedgade og Halmtorvet til start-00’erne, før gentrificeringen tog den værste brod af den berygtede københavnske gade.

Duften af urin og sved siver ud igennem skærmen med stor autenticitet. Det er Anders Ølholm selv, der instruerer de to første afsnit af ’Slangedræber’, og ’Shorta’-filmfotografen Jacob Møller, der eksekverer billederne. De er rå og oser af nærmest dokumentarisk nærhed, hvor vi som seere bliver hevet helt ind i handlingen, som var vi en flue på væggen.

De to sidste afsnit står ’Den gode stemning’-instruktøren Kaspar Munk og fotograf Laust Trier-Mørk for. Udtrykket ændrer sig lidt, men i forhold til det dramatiske og følelsesmæssige klimaks, der arbejdes hen imod, fungerer det godt.

Martin Dirkovs stemningsfulde, elektronisk drevne score er sublimt og er med til at løfte serien op i de mesterlige højder, den aspirerer til, og som klart indfrier Prime Videos ambition om at skabe dansk seriedramatik.

Sætter barren højt

En stor del af den hæder skyldes Pilou Asbæk, der virkelig er i gang med at cementere sig selv som en af landets bedste skuespillere.

Der har aldrig været tvivl om skuespillerens talent, men med ’Den gode stemning’ og ’Slangedræber’ får vi Asbæks alsidighed at se. Kombineret med rollen i Apple TV-serien ’Foundation’ får vi alle aspekter af hans repertoire at se inden for et år.

Pilou Asbæk er i besiddelse af en unik evne til at formidle manisk vildskab og kontrastere det med en særlig sårbarhed, man ikke kan gøre andet end at føle med. Vi får alle elementer at se i ’Smiley’, et dejligt nuanceret røvhul, der mener det godt, men hvis moralske og etiske kompas ville have godt af en finjustering.

Blandt resten af rollebesætningen er der mange mindeværdige præstationer. Ikke mindst Ali Al-Bayate, som med en urovækkende stoisk ro er fantastisk som den beregnende kriminelle Edmond Khalegi. Mira Elisa Obling brager igennem som rookien Louise, der er nyt medlem af Uropatruljen. Skildringen af grønskollingens udvikling fra næsten våd bag ørerne til hærdet panser er rigtig, rigtig god.

Og sådan kan man fortsætte ned igennem rollelisten, hvor det bugner med kendte og ukendte ansigter – og sågar en cameo fra Anders Ølholms ’Shorta’-medinstruktør Frederik Louis Hviid og ’Når befrielsen kommer’-instruktøren Anders Walter.

I det hele taget fremstår ’Slangedræber’ som en serie, hvor man har hevet fat i alle vennerne og fået dem med på legen, om end bare for et kort øjeblik. Derudover skal der lyde et stort bravo for caster Lena Paaske, som virkelig har gjort et godt arbejde med at finde frem til de helt rigtige folk til store og små roller i serien.

’Slangedræber’ er en fantastisk serie og sætter barren virkelig højt for alle andre danske serier i 2026. Sjældent har en miniserie fremstået så helstøbt og samtidig elegant formået at lægge op til en potentiel fortsættelse. Med de brødkrummer, der bliver drysset ud i løbet af serien, og det vi ved om 00’erne, bliver det om muligt endnu mere eksplosivt, hvis efterfølgeren bliver en realitet.

’Smiley’ er en af den slags karakterer, vi kommer til at huske i mange år fremover, og Anders Ølholm stempler med ’Slangedræber’ ind som en serieskaber med en unik, rå stemme, der snildt matcher, hvad end amerikanerne og briterne byder ind med.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i din foretrukne podcast-app eller på Spotify: