Anmeldelse: ’The Lowdown’ er et slaraffenland af krimi og komik

Det er en svimlende frydefuld rutsjebanetur, man kommer med på i ’The Lowdown’, der er lige så kaotisk, som den er underholdende.

Lige før årets udgang lander serien, der fik amerikansk premiere i efteråret, endelig herhjemme på Disney+, som dermed har fået en kandidat til en af årets bedste serier.

Med Ethan Hawke i hovedrollen som den undersøgende journalist/boghandler/plattenslager Lee Raybon – en selvbestaltet truthstorian, altså en sandhedssøgende historiker – er serien en uimodståeligt morsom neo-noir-fortælling fuld af filmiske referencer og metakommentarer.

Der er også et bankende hjerte, som fungerer som limen mellem alle de vittige og vanvittige indslag. Tonen minder om serieudgaven af ’Fargo’, men med endnu mere knivskarp coolness. Det er med andre ord et slaraffenland for fans af krydsfeltet mellem krimi og komik.

Mellem ’The Big Lebowski’ og ’Chinatown’

Ethan Hawke har været alt fra filosofisk anlagt førsteelsker i ’Before’-trilogien over moralsk presset betjent i ’Training Day’ til tvivlende præst i ’First Reformed’. Med en karriere fuld af højdepunkter får skuespilleren mulighed for at samle nærmest alle de vidt forskellige personligheder i det komplekse menneske Lee Raybon.

Han er en idealistisk mand, der går til yderligheder for at finde frem til sandheden, mens han også småhustler og bullshitter sig gennem tilværelsen med indgroet charme og talegaver. Samtidig er han en kærlig, men totalt ansvarsforladt far, der involverer sin teenagedatter i opklaringen af mord og holder hende kørende med kaffe natten igennem før en skoledag.

Lee kommer på sporet af en mulig konspiration, da en mand fra den fremtrædende Washberg-familie findes død i et øjensynligt selvmord. Pludselig hvirvles han ind i et hæsblæsende krimiplot, der involverer alt fra nynazister over kaviarforhandlere til en komplet afsporet politiafdeling.

Ligesom The Dude i Coen-brødrenes ’The Big Lebowski’ falder Lee ofte mere eller mindre tilfældigt over spor, når han bliver tildelt regelmæssige tæsk. Han tilbringer halvdelen af tiden bundet og kneblet og bliver – med sin hat og et plaster på næsen – en parafrase over Jack Nicholsons privatdetektiv i klassikeren ’Chinatown’.

Inspirationskilderne er mange, men med sit sprudlende univers samler ’The Lowdown’ sig til sin helt egen unikke størrelse.

Kreativt spredehagl

En skøn samling af skuespillere får lov til at folde sig ud rundt om Ethan Hawke. Jeanne Tripplehorn og Kyle MacLachlan spiller versioner af henholdsvis genrens femme fatale og den hovedrige bagmand med onde intentioner.

Altid seværdige Tim Blake Nelson er herlig som afdøde Dale Washberg, der bliver vakt til live, når Lee læser op fra hans dagbog, som snushanen får fingre i med hjælp fra sin datter. Det er dog knap så kendte ansigter, der har fået de sjoveste roller.

Macon Blair – af cineaster kendt som manden bag genindspilningen af kulthittet ’The Toxic Avenger’ – har både instrueret et par af sæsonens afsnit og spiller Lees advokatven Dan. Han har perfektioneret kunstarten at kalde folk ”a piece of shit”, men blander de hårde gloser med udpræget hjælpsomhed.

Endnu kortere ser man Killer Mike fra hiphop-duoen Run the Jewels, der stjæler billedet som redaktøren for et magasin, der med hans ord skriver om booty and bad guys. Hans reaktion er knastør, da Lee fortæller, at han blev kidnappet: ”Du er ikke et barn, Lee.”

Den sproglige finesse er gennemført liflig. I en enkelt sætning kan det gå fra politisk ukorrekte gloser til højpandede litterære referencer, så man skal holde tungen lige i munden for at følge med.

I et afsnit bliver seriens gennemgående krimiforfatter Jim Thompson, Hamlet og J.D. Salinger alle namedroppet i hastigt tempo, mens også David Foster Wallace og Charles Bukowski inddrages i løjerne. Det ville være alt for meget, hvis ikke det gik så godt i spænd med seriens vision om kreativt spredehagl.

Smittende muligheder

Sterlin Harjo sparkede døren op til den amerikanske serieverden med det uomgængelige mesterværk ’Reservation Dogs’. Hans ungdomsserie fra et såkaldt reservat for indfødte amerikanere gav stemme til en befolkningsgruppe, der sjældent er blevet skildret som andet end stolte og tavse stereotyper.

Til sammenligning virker ’The Lowdown’ som en mindre serie, fordi den ikke kommer med samme politiske gennemslagskraft. Der er til gengæld den samme smittende sans for, at alle muligheder er åbne.

Efter fem af sæsonens otte afsnit er man fuldstændig grebet af den overgearede fortælling, som hele tiden truer med at vælte over sine egne ideer, der kommer som skidt fra en spædekalv.

Det er en svær serie for danskere at finde hoved og hale i, fordi den er så specifik i sit farverige miljø, fuld af temmelig absurde karakterer. De færreste kender vel byen Tulsa, medmindre man har set Sylvester Stallone som mafiamand i ’Tulsa King’. Den ligger i staten Oklahoma lige nord for Texas, og der er meget den samme stemning med sydstatscharme og cowboymanerer.

En figur i serien siger, at Tulsa har den højeste kriminalitetsrate i landet per indbygger. Sådan forholder det sig vist ikke i virkeligheden, og byen bliver i serien vakt til live med så boblende opfindsomhed, at man får lyst til at hoppe på det første fly dertil og lade sig ruske af skæbnen.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i din foretrukne podcast-app eller på Spotify: