Anmeldelse: Drømme og realiteter støder sammen i ny sæson af ‘Bag enhver mand’

Anden sæson af ‘Bag enhver mand’ tager tråden op, hvor den første slap, men vender magtbalancen på hovedet. Nu er det ikke længere køkkenets interne dynamikker, der er i centrum, men kampen for at skabe noget nyt på egne præmisser.

Naja (Julie Rudbæk) har fået en enestående mulighed for at åbne sin (næsten) egen restaurant i Kødbyen, og hun spørger derfor Michael (Jesper Zuschlag), om han vil være med.

Måske ikke så meget fordi Naja mener, at han er verdens bedste samarbejdspartner, men fordi han har prøvet at banke en forretning op fra bunden før. Michael arbejder efter sidste sæsons begivenheder på et lager og savner i tilpas grad at skifte hobbykniv ud med kokkekniv til, at han siger ja.

Konceptet er, at Signatur, som restauranten kommer til at hedde, skal være et eksklusivt spisested med god tid til gæsterne og plads omkring bordene. Restauranten skal ikke fyldes med bænke, men føles luftig, og det skal være muligt at blive siddende hele aftenen uden at blive åndet i nakken af næste seating.

Snart går det dog op for Najas investor, Cecilie (Molly Egelind Blixt), at det ikke er sådan, andre laver penge i Kødbyen, og så begynder hun stille og roligt at pille ved det koncept, som hun ellers havde lovet at lade Naja og Michael styre helt selv.

Bag enhver hård facade

Michael og Naja har skiftet job siden sidst, så der er selvfølgelig også visse udskiftninger i restaurantpersonalet. Stort set alle karakterer fra sidste sæson dukker dog op på korte visitter, så man stadig har en fornemmelse af, at de findes i universet, hvilket giver en god fortsættelse af miljøet.

Jessica Dinnage er dog en ny tilføjelse som tjeneren Emma – en tidligere stressramt restaurantchef, som har svært ved at styre sit temperament over for irriterende gæster. Hun supplerer Julie Rudbæks indfølende og engagerede Naja godt, fordi hun har en langt mere filterløs og kølig måde at møde folk på.

Derfor har hun også lettere ved at nå ind til nogle af seriens umulige mænd. Særligt er hendes opgør med Frederik Cilius som den selvfede madanmelder Kurt Østergaard et komisk højdepunkt.

Emma fungerer også godt til at låse Jesper Zuschlags karakter, Michael, op. Michael er centrum for en del af de humoristiske scener med sin fortsatte insisteren på at være så stiv en træmand, at selv en ældre vestjyde ville finde ham indesluttet.

Når han smalltalker, snakker han om at kunne lide sin kaffe sort – bortset fra når den er med mælk. Når han taler alvorligt, kommer han til gengæld til at fortælle en kvinde, hvis mormor lige er død, at alle jo dør på et tidspunkt. Vi kommer også lidt mere under huden på Michael i denne sæson, hvilket er virkelig klædeligt.

Naja har dog stadig den lidt utaknemmelige rolle som den til enhver tid mest normale person i rummet, hvilket Julie Rudbæk spiller fint, men som også er svær for alvor at gøre mindeværdig.

Hendes samspil med Molly Egelind Blixt, restaurantens investor Cecilie, er dog én af de ting, der giver spænding i denne sæson. Cecilie er en cool, ung investor, som man først er sikker på vil give Naja den frihed i branchen, hun altid har drømt om. Men det bliver hurtigt tydeligt, at Cecilie er mere investeret i sine investeringer, end hun først giver indtryk af.

Samtidig er hun passioneret omkring mad og vin og derfor også én af de få mennesker, der for alvor forstår Naja, hvilket gør hende til en spændende modstander i historien, fordi hun er langt mere sympatisk end forrige sæsons mere udtalt skøre Vibeke, spillet af Ann Eleonora Jørgensen.

Kødbyen som hovedkarakter

Man kunne godt have drømt om, at miljøet i Kødbyen blev mere vist end fortalt. Der bliver slynget med selvfølgeligheder som, at alle restauranter i Kødbyen er overfyldte og fortravlede, men det måtte gerne komme til udtryk andre steder end i replikkerne, så alle dem, der ikke frekventerer Kødbyen, også forstår det.

Det er nemlig en stor del af især Najas motivation for mange beslutninger, at hendes nye restaurant, Signatur, skal skille sig ud fra mængden, hvorfor det havde været rart at blive klogere på netop mængden.

Naja og Michael havde i første sæson flest konflikter over madens retning og personaleledelsen, og det var til at forstå for alle, der har prøvet at spise og have et arbejde. Konflikter om antallet af borde og seatings skal man have lidt mere kontekst for at interessere sig for, og derfor er det ærgerligt, at det ikke fylder lidt mere.

‘Bag enhver mand’ kommenterer på moderne kønsroller på en herligt uhysterisk måde ved at lade en historie om arbejde, ambitioner og muligheder udspille sig i en traditionelt mandsdomineret verden.

Den nye sæson har både velkomne gengangere og gode nye tilføjelser i karaktergalleriet, men man kunne godt have drømt om, at hovedkarakteren over dem alle – Københavns hippe, hvide Kødby – blev foldet bedre ud som miljø omkring historien.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i din foretrukne podcast-app eller på Spotify: