Anmeldelse: Hans præstation er intet mindre end mageløs

Siden urpremieren på Broadway i 2015 har Steven Levenson, Benj Pasek og Justin Pauls musical ‘Dear Evan Hansen’ opnået massiv international succes og høstet adskillige priser – herunder flere Tony Awards.

Forestillingen har bevæget publikum verden over med sin ærlige og rå skildring af ungdommelig ensomhed og psykisk sårbarhed – og nu kan den endelig ses i Danmark.

Evan Hansen (Thorbjørn Hedegaard) bor alene med sin mor Heidi (Johanne Louise Schmidt). Han lider af social angst og holder sig for sig selv i skolen, hvor hans eneste ven er Jared (Kevan Nirwan Soliman) – men de er kun “familievenner”, som den sarkastiske Jared kalder det, fordi deres mødre kender hinanden.

Evans psykolog giver ham til opgave at skrive et brev til sig selv, der begynder med ordene: “Kære Evan Hansen. I dag bliver en god dag, fordi…”. Brevet skal fungere som en selvhjælpsøvelse, der skal få Evan til at få det bedre med sig selv.

I stedet ender brevet i hænderne på Connor (Viktor Pascoe Medom), der præsenteres som en selvmordstruet, dyster teenager med et “skoleskyder-look”, som Jared kalder det.

Kort efter begår Connor selvmord og efterlader sine forældre og søsteren Zoe (Sara Viktoria Bjerregaard). Råt for usødet tvinges man til at forholde sig til konsekvenserne af mobning og ensomhed.

En kompliceret fortælling

Connors forældre finder Evans brev og tror, det er et afskedsbrev skrevet til Evan. Det bliver startskuddet på en kompliceret fortælling, der konfronterer Evan med hans indre udfordringer og dæmoner.

Han bliver kontaktet af Connors forældre, der har fået det indtryk, at Evan og Connor var bedste venner. De vil vide alt om deres søn, og den eneste, der tilsyneladende har kendt ham, er Evan, som pludselig føler sig set – ikke mindst af Zoe, som Evan har et kæmpe crush på.

Således formår forestillingen at kombinere to af de største udfordringer, unge mennesker står overfor: håbløs forelskelse og ensomhed.

Og som den altoverskyggende hovedrolle er det svært at rose Thorbjørn Hedegaard for meget. Hans præstation er intet mindre end mageløs, og sjældent har jeg oplevet en bedre castet skuespiller i en dansk teaterforestilling.

Når han senere, sammen med Jared, opfinder en mailkorrespondance, der skal bevise venskabet med Connor, ser vi en dybt fascinerende formidling af den længsel, Evan besidder – efter venner, efter at blive set og efter social accept.

Og i takt med at den smukke løgn bygges op og bliver til noget rørende og ægte, vokser Evans selvtillid. I den rejse har Hedegaard skabt et uforligneligt karakterarbejde, der understøtter kompleksiteten i Steven Levensons tekst samt Benj Pasek og Justin Pauls fænomenale sange og musik – alt sammen oversat til perfektion af Marie Degener Troelsen.

Sublim fusion af sange og handling

For at gøre den tunge og dystre historie lettere at holde ud har man gjort den til en musical – en genre, der ofte forbindes med storladne, udadvendte følelser og prangende koreografi.

Her har man valgt at gå den modsatte retning. De storladne følelser er der stadig, men lyrikken, der ofte tangerer spoken word, gør, at hele castet leverer sang og skuespil, der er perfekt integreret i fortællingens fremdrift samt karakterernes udvikling og følelser.

Hver sang leveres med en indlevelse, der skaber et nærvær, som gør det umuligt ikke at mærke følelserne på scenen i hele Skuespilhusets store sal, og når der er stilhed på scenen, kan man høre publikum snøfte.

Blandt andet i en scene, hvor Evan bruger løgnen til at tale med Zoe gennem Connor og dermed komme ud med sine inderste tanker om, hvad han føler for hende. Scenen indkapsler forestillingens følelsesmæssige kompleksitet, hvor man både mærker Evans forelskelse og ser, hvordan Zoe får et nyt syn på sin bror, som hun i en anden dybt følelsesladet sang kalder et monster, der har truet med at slå hende ihjel.

Men der er også sjove øjeblikke, som aldrig ødelægger fortællingens alvor, men derimod understøtter den. For det er en grotesk løgn, der udspiller sig, og Jared hjælper til på sin egen måde.

I scenen hvor han, Evan og afdøde Connor mødes og opdigter de første løgnehistorier, starter det som uskyldige drillerier, men udvikler sig til det, der senere bliver et unikt venskab, som aldrig har fundet sted: et af forestillingens ægte musical-øjeblikke, der både underholder og rører.

SKAL ses af alle unge og deres forældre

Men det er for godt til at være sandt, og Evans nye identitet og succes er baseret på en løgn, der naturligvis ikke kan vare ved – selvom man inderligt ønsker det for både ham, Connors eftermæle, Connors forældre og ikke mindst Zoe.

Og da løgnen afsløres, står Evan tilbage fuld af skam, og Hedegaard leverer endnu en hjerteskærende præstation, hvor sang, musik og nærvær skaber en scene, hvor de tre skæbners verden endnu engang falder fra hinanden.

‘Dear Evan Hansen’ er en næsten ubærlig fortælling om en teenagers ensomhed, hvis forståelige valg får store konsekvenser for ham selv og menneskene omkring ham. Men den handler også om håb og tilgivelse, og når det ser sortest ud for Kære Evan Hansen, træder de voksne i karakter – og intet trøster som en mors løfte om, at det hele nok skal gå.

Forestillingen har så utrolig mange lag, at min mangel på skriveplads gør det umuligt at komme ind på det hele. Det tekniske og musikalske er der ikke en finger at sætte på, og instruktør Sara Cronberg har skabt en unik forestilling, der bør ses af alle unge og deres forældre.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i din foretrukne podcast-app eller på Spotify: