Annonce
Serier | Nyheder

’Ted Lasso’ vender tilbage med sæson 4 – nu med et helt nyt fodboldhold

Af: Carina Nørgaard Schou
28. januar 2026
'Ted Lasso' sæson 4 på Apple TV
'Ted Lasso' sæson 4 / Foto: Apple TV
Annonce

Del artikel

Jason Sudeikis vender tilbage til A.F.C. Richmond og kaster sig over sin hidtil største træneropgave, når den Emmy-belønnede serie fortsætter på Apple TV.

Der er godt nyt til fans af feelgood-tv og fodbold med hjerte. Apple TV's Emmy-belønnede serie ’Ted Lasso’ vender tilbage med en fjerde sæson til sommer, og de første officielle billeder fra den kommende sæson er netop blevet offentliggjort.

'Ted Lasso' sæson 4 på Apple TV
'Ted Lasso' sæson 4
Foto: Apple TV

I sæson fire er Ted Lasso retur i fodboldklubben Richmond, hvor han får ansvaret for at træne et kvindehold i anden division. Det bliver begyndelsen på en ny hverdag for både træner og spillere, som bliver udfordret på deres ambitioner og deres forestillinger om, hvordan succes skabes – både på og uden for banen.

'Ted Lasso' sæson 4 på Apple TV
'Ted Lasso' sæson 4
Foto: Michael Becker / Apple TV

Jason Sudeikis genindtager naturligvis rollen som den altid optimistiske fodboldtræner Ted Lasso. Også velkendte ansigter som Hannah Waddingham som den glamourøse klubejer Rebecca Welton, Juno Temple som den opfindsomme forretningskvinde Keeley Jones og Brett Goldstein som den temperamentsfulde Roy Kent er tilbage, flankeret af flere andre fanfavoritter.

'Ted Lasso' sæson 4 på Apple TV
'Ted Lasso' sæson 4
Foto: Apple TV

Samtidig udvides ’Ted Lasso’-universet med en række nye roller, der udgør det nye kvindefodboldhold. Her medvirker blandt andre Tanya Reynolds, Jude Mack, Faye Marsay, Aisling Sharkey og Grant Feely.

’Ted Lasso’ vender tilbage med sæson 4 i sommeren 2026. Den præcise premieredato er endnu ikke offentliggjort.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i din foretrukne podcast-app eller på Spotify:

Annonce

Del artikel

Læs mere omApple TV+

Andre Serier | Nyheder

Annonce