Ny Netflix-serie med Ida Engvoll fra Rebecka Martinsson
Optagelserne til den svenske Netflix Original-serie Love & Anarchy er netop begyndt. I én af de bærende roller får vi et for mange længeventet gensyn med hovedrolleindehaveren fra successerien Rebecka Martinsson, Ida Engvoll.
Uskyldig leg får store konsekvenser
Sofie og Max giver hinanden udfordringer som at gøre ting, der sætter spørgsmålstegn ved det moderne liv. Legen begynder ret uskyldigt, men konsekvenserne for udfordringerne bliver store, da legen løber helt af sporet.
Ida Engvolls drømmerolle
"Jeg håber, at Love & Anarchy bliver både fræk og sjov, og at den vil bidrage med et nyt perspektiv på vores samfund. For mig er historien et paradoks, der finder sted inde i og omkring min karakter, Sofie, i et samfund, der ikke formår at omfavne mennesket.
Det bliver en interessant og udfordrende rejse for mig i forhold til klasse, krop og sind – og jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang sammen med Lisa Langseth, FLX og Netflix. Kærlighed er en af mine absolut største interesser, og kombineret med anarki er det her min drømmerolle!”, siger Ida Engvoll.
LÆS OGSÅ: Nye serier på Netflix
Skabt af anmelderrost manuskriptforfatter
EuophoriaHotellPureQuiksandThe Bonus Family
Udover Ida Engvoll kommer vi til at se Björn Mosten (debut), Johannes Bah Kuhnke (Force Majeure), Björn Kjellman (Adam & Eva), Reine Brynolfsson (Ravens) og Gizem Erdogan (Dröm Vidare) som en del af seriens faste hold.
Love & Anarchy kommer til at bestå af otte afsnit, som bliver vist på Netflix i løbet af 2020.
LÆS OGSÅ: Anmeldelsen af Sex Education sæson 2