Serier | Nyheder

Dansker på rollelisten i ny stor international spionserie

Af
Carina Nørgaard Schou
28. februar 2023Opdateret 31. juli 2023
Citadel Prime Video
Priyanka Chopra Jonas spiller en af hovedrollerne i spionserien 'Citadel', der også har danske Roland Møller på rollelisten / Foto: Prime Video

Del artikel

Prime Video har netop delt traileren for den globale spionserie 'Citadel', der også har en hårdtslående dansker på rollelisten.

Danske Roland Møller optræder på rollelisten i den nye spionthriller, Citadel, der får premiere på Prime Video 28. april. Her spiller han over for store internationale kapaciteter som Priyanka Chopra Jonas og Richard Madden i hovedrollerne.

Ifølge pressemeddelen tager serien Citadel på Prime Video sit udgangspunkt i fortællingen om det globale spionbureau Citadel, der er blevet ødelagt af agenter fra det magtfulde forbrydersyndikat, Manticore.

Med Citadels fald har eliteagenterne Mason Kane (Richard Madden) og Nadia Sinh (Priyanka Chopra Jonas) fået slettet deres hukommelse, og de har siden levet i skjul og opbygget nye liv under nye identiteter uden at kende deres fortid.

Lige indtil en aften, hvor Mason bliver opsporet af sin tidligere Citadel-kollega, Bernard Orlick (Stanley Tucci), som desperat har brug for hans hjælp for at forhindre Manticore i at etablere en ny verdensorden. Mason opsøger sin tidligere partner, Nadia, og de to spioner begiver sig ud på en mission, der fører dem verden rundt i et forsøg på at stoppe Manticore.

Roland Møller Citadel
Skuespilleren Roland Møller spiller med i spionserien 'Citadel' på Prime Video
Foto: Birger Storm / Aller Media

Prisbelønnet skuespiller

Roland Møller har vundet flere prestigiøse priser for sit arbejde igennem årene. I 2014 vandt han en Bodil for bedste mandlige birolle i filmen Nordvest, hvor han spiller den hårdkogte københavnsk kriminelle, Bjørn. Året efter medvirkede han i filmen Skammerens datter, baseret på Lene Kaaberbøls populære roman af samme navn, hvor han spillede våbenmesteren Hannes.

Og i 2016 vandt Roland Møller igen en Bodil-pris for bedste mandlige hovedrolle for sin rolle i filmen Under sandet. Senest har han bl.a. medvirket i Fenar Ahmads film Valhalla fra 2019, hvor han indtog hovedrollen som Thor, og i filmen Medieval, som kan ses på Netflix.

I serien Citadel spiller Roland Møller over for Priyanka Chopra Jonas som Nadia Sinh og Richard Madden i rollen som Mason Kane. Stanley Tucci har rollen som Bernard Orlick, Lesley Manville som Dahlia Archer, Osy Ikhile som Carter Spence, Ashleigh Cummings som Abby Conroy, og Roland Møller indtager rollen som Anders Silje og Davik Silje.

Citadel har premiere på Prime Video 28. april med to afsnit efterfulgt af et nyt afsnit hver fredag frem til 26. maj.

Del artikel

Læs mere omPrime Video

Andre Serier | Nyheder