Podcast | Nyheder

Hvem bliver de store vindere og tabere ved årets Oscar-uddeling?

Af
Signe Bjørg Granberg
20. februar 2025
anmeldelse af Anora
Mark Eydelshteyn og Mikey Madison som Ivan og Ani i 'Anora' / Foto: UIP

Del artikel

Vi har taget temperaturen på årets Oscar-nominerede film, skuespillere og instruktører og kommer med et bud på vinderne i de store kategorier.

I ugens afsnit af ‘Det, vi elsker’ ser vores værter, Carina Nørgaard Schou og Signe Bjørg Granberg, frem mod den 97. udgave af den ikoniske Oscar-uddeling, der løber af stablen 3. marts.

Feltet er åbent i flere af de store kategorier, hvilket giver årets show en mere spændende og uforudsigelig karakter end normalt.

Blandt andet diskuterer værterne, hvilken film der umiddelbart har de bedste chancer for at vinde hovedprisen, Bedste film.

Bliver det 'Anora', der både vandt prisen ved årets Critics Choice Awards, Producers Guild Awards og Directors Guild Awards, 'Conclave' der for nyligt vandt den britiske BAFTA-pris, eller måske 'The Brutalist' - årets længste film - der napper prisen?

Selv mere alternative vinder-bud som 'Wicked' og 'The Substance' er heller ikke helt i skoven, om end chancerne vurderes mindre der.

Også i Bedste hovedrolle-kategorierne er feltet åbent, men umiddelbart har Demi Moore og Adrien Brody lagt sig i førertrøjen. Dog kunne Brody få kamp til stregen af Timothée Chalamet, der har fået anmelderne til at dåne med sin præstation som Bob Dylan i 'A Complete Unknown'.

Vinderchancerne for den danske Oscar-kandidat ‘Pigen med nålen’ bliver selvfølgelig også vendt, og de to værter tager dansker-kasketten på og spår filmen gode chancer, nu forhåndsfavoritten, 'Emilia Pérez', er blevet udfordret på filmens vinderchancer som følge af en række gamle - og meget uheldige tweets - fra hovedrolleindehaveren, Karla Sofia Gascón.

Lyt til hele ugens afsnit af 'Det, vi elsker' her.

Værter: Carina Nørgaard Schou og Signe Bjørg Granberg

Produktion og klip: Kristian Vestergaard

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Podcast | Nyheder

Mest læste