Serier | Guides

ANN’befalinger: Her er årets 5 Oscar-nominerede dokumentarfilm

AfAnn Lind Andersen
1. februar 2023
oscarnominerede dokumentarfilm
Fra den Oscar-nominerede dokumentarfilm 'Fire of Love' / Foto: Disney+

Del artikel

Det vrimler med gode dokumentarer, så hvilke skal man vælge? Man kan begynde med de 5, der er Oscar-nominerede i år. Her giver Ann Lind Andersen sit bud på, hvorfor de er værd at se.

Vellavede dokumentarfilm tager ofte flere år at lave og bliver kun til noget, fordi der er vilde ildsjæle bag. Med en stålsat vilje insisterer de på, at verden og vi har fortjent eller bør se denne flig af virkeligheden derude. For det meste uden ret mange penge, hverken under eller efter. Alligevel er vi midt i en guldalder for dokumentarfilm, også herhjemme. Men hvilke dokumentarer skal man kaste sig over? Med Oscar-nomineringerne i år er fem allerede kurateret, som alle er værd at bruge tid på. Her er hvorfor:

A House Made of Splinters

Den danske dokumentarist Simon Lereng Wilmont følger op på sin meget fine film, Olegs krig fra 2017, med endnu en film fra Ukraine. En film, der næppe kunne være mere aktuel, desværre. Også selv om filmen blev optaget, lige før krigen brød ud. I A House Made of Splinters følger vi livet på et børnehjem i Donbas.

Børnene er der for kortere eller længere perioder, ofte fordi forældrene er for alkoholiserede til at kunne tage sig af dem. Og det er hjerteskærende at lære børnene at kende. Nogle ser børnehjemmet som en tiltrængt pause fra misrøgt, andre længes hjem og bliver gang på gang skuffede, når forældrene – igen – er faldet i eller har glemt dem. Et misbrugsmønster i familien, der ulykkeligvis går i ring og bliver nedarvet til næste generation. Hvilket en krig ikke hjælper på.

Filmen er på sin egen nænsomme måde, hvor Lerengs kamera er en flue på væggen, hård følelsesmæssig kost, der minder om, at det altid er børnene, der betaler prisen.

A House Made of Splinters kan ses på DRTV.

All that Breathes

En af sidste års helt store festival-darlings er Shaunak Sens dokumentar All that Breathes, der har vundet priser ved både Cannes og Sundance. Filmen følger to brødre i Delhi, der observerer, at flere og flere af byens mange sorte høge falder til jorden. Årsagen er luftforureningen, og på den måde har historien også et miljøaspekt.

Hovedfokus er dog på brødrene, der opretter deres eget lille interimistiske fuglehospital i kælderen. Et hospital, ‘The Wild Life Rescue’, der med årene vokser støt, men også kæmper for sin overlevelse. Fuglene bliver brødrenes skæbne og passion, og filmen skildrer de to ildsjæles liv på godt og ondt.

Filmen har en meget dygtig dansk klipper, Charlotte Munch Bengtsen (The Act of Killing, Trøffeljægerne fra Piemonte), og Shaunak Sen har været i København for filmens lyd og efterarbejde. Det er blevet til en smuk og inspirerende fortælling om mennesker, der ser verden i et større perspektiv end bare deres eget.

All that Breathes kan ses fra 8. februar på HBO Max.

Fire of Love

Vulkaner og kærlighed til vulkaner er den usædvanlige historie i denne dokumentar, der allerede er blevet en publikumssucces. Den canadisk/amerikanske instruktør Sara Dosa fortæller historien om det franske par Maurice og Katia Krafft, der ikke bare finder hinanden som unge, men også opdager en fælles passion for vulkaner. De bliver til nogle af verdens førende vulkanologer og dedikerer deres liv til at forske i det, vi stadig ikke ved meget om: hvornår vulkanudbrud opstår. Så man for eksempel kan nå at evakuere folk i tide. De optog selv en del film af vulkanudbrud, og fra deres arkiver har Fire of Love nogle vilde nærbilleder af vulkaner i udbrud. Det er dybt fascinerende at kigge på.

Parret døde som de håbede på, under et vulkanudbrud i 1991 ved japanske Mount Unzen, men med denne film er der skabt et slags monument over deres epokegørende arbejde og deres livslange kærlighedshistorie. Begge dele er med til at skabe en stærk dokumentar.

Fire of Love kan ses på National Geographic og Disney+.

All the Beauty and the Bloodshed

Laura Poitras er et af de helt store navne inden for dokumentarverdenen, og mange har sikkert set hendes Citizen Four om Edward Snowden. Nu har hun lavet en film om den aktivistiske kunstner-fotograf Nan Goldin, der ene kvinde tog kampen op mod en af USAs mest magtfulde familier, Sackler-familien, der ejede Purdue Pharma.

Hvis man har set serien Dopesick kender man til, hvordan Purdue Pharma kynisk sendte det afhængighedsskabende opiodmiddel, Oxycontin, på markedet og gjorde millioner af mennesker til misbrugere. Nan Goldin prøvede det selv på egen krop, og da hun omsider kom ud af misbruget, besluttede hun sig for at prøve at stoppe Sackler-familien. En familie, der via gigantiske donationer, havde fløje på verdens største museer og gallerier.

Ved virkningsfulde performances og andre aktioner vandt hun langsomt kampen. Til i dag, hvor museerne har fjernet Sackler-afdelingerne, og Purdue Pharma i 2021 gik konkurs. Det er en vanvittig stærk historie om, at individets kamp kan betale sig, også selv om man ved første øjekast er en lille bitte David oppe imod en mægtig Goliat.

All the Beauty and the Bloodshed har biografpremiere 16. februar.

Navalny

Nogle gange overgår virkeligheden fantasiens og fiktionens verden, for historien om Navalnys forgiftning overgår selv den vildeste spionthriller. Hvilken film ville have udtænkt et plot, hvor en russisk systemkritiker og politisk opponent til Putin ville blive forgiftet med et middel, der efter 24 timer ikke efterlader sig spor i kroppen – opfundet af den russiske efterretningstjeneste? Og som blev placeret i offerets underbukser?

Men det var nøjagtig, hvad der skete i august 2020, da Alexei Navalny var på politisk kampagnearbejde i Sibirien. Han overlevede som bekendt med nød og næppe, og efterfølgende satte han sig for at efterforske hvem, der gjorde det, og hvordan.

Det har dokumentaristen Daniel Roher fulgt, og det er der kommet en virkelig spændende dokumentar ud af. Udover at være underholdende og komme meget tæt på Navalny efterlader den også det tragiske perspektiv, at Navalny i dag sidder i fangelejr uden udsigt til at komme ud. I hvert fald ikke så længe Putin er ved magten. Men på den måde er filmen endnu et incitament til at kæmpe mod det autoritære styre i Rusland.

Navalny kan ses på HBO Max.

Del artikel