Serier | Guides

Julens serieguide

AfKim Sørensen
20. december 2019
Juleserier
(Foto: Barry/HBO Nordic)

Del artikel

Vi er kommet I julestemning her på redaktionen, og har fundet et par gode serier, du kan se i din ferie!
https://imgix.vielskerserier.dk/2019/12/VES-Julelogo_hvidbaggrund.png

Ingen streaming uden mad (eller snacks), så vi har dannet det perfekte par i samarbejde med Hungry.dk – læs med i serieguiden og få inspiration til din næste serie!

Se videoen her til ende og smid dit svar i kommentarfeltet på Hungry.dk`s You Tube kanal:

Peaky Blinders
C-more

En fantastisk serie, med endnu vildere sets, skuespil og tidsbestemte.. Ja, alting! Et reelt gangsterdrama, hvor vi følger Tommy Shelby (Cillian Murphy) og hans mafia-familie i 1919’s Birmingham – de syr barberblade i deres hatte, har PTSD, interne kampe og en hulens masse krig, politik og had til politiet, der driver dem.
Du kan se alle 5 sæsoner på C-more allerede nu!

Forhøret
Viaplay

En dansk, eminent krimiserie med Ulrich Thomsen i hovedrollen som politibetjenten Bjørn – da hans egen datter bliver fundet død, begynder han at kortlægge hendes sidste dage. I en, lang række mødre han mistænkte efter mistænkte, og han bliver konfronteret med nogle hårde sandheder – både om ham selv, men også sin datter.
Spændingsserie fyldt med krimi og fantastisk skuespil i 8 afsnit af 30 minutter, så den er perfekt til at binge.

His Dark Materials
HBO Nordic

En helt ny form for fantasy-serie, baseret på bøgerne af Phillip Pullmann er kommet til HBO Nordic!
Vi følger den unge pige, Lyra (Dafne Keen), der er skæbnebestemt til at frigøre sin verden fra et jerngreb, skabt af Magistratet, der styrer hele verden – og undertrykker folks forbindelser til magi og deres magiske, dyre-ånder kendt som daemons. Hun skal altså ud på en vild rejse, der både udfordrer hende, hendes syn på verden og folk omkring hende.
En spændende fantasy-serie, der i den grad kan binges hen over juleferien!

Watchmen
HBO Nordic

Hvis man er til superhelte, antihelte og alternative universer, så er Watchmen helt klart et solidt bud på en serie, der kan ses i juleferien.
Vi ser et alternativt univers – og en alternativ verden – hvor maskerede helte bliver behandlet som kriminelle og set ned på. Watchmen tager fat i nostalgien fra den originale tegneserie fra 1987 og bringer den ind i en helt ny tid – og med helt nye idéer – som ikke kan beskrives, men bare skal ses. Den skal i hvert fald opleves, fordi den har så meget at byde på! Der er både underliggende emner, store, vilde kampe, onde (men er de i virkeligheden det?) skurke og gode (anti)helte.

Barry
HBO Nordic

Vi følger Bill Hader i en mørk komedieserie, der handler om en lejemorder ved navn Barry, der flytter fra the Midwest til L.A og på en eller anden måde bliver fanget i teater- og skuespilsscenen, der i den grad er i højsædet i L.A. Men det er nu alligevel svært at blive skuespiller med en baggrund som lejemorder – i hvert fald, hvis man skal forstå Barry ret.
Serien er både sjov, dyster og uendeligt velspillet, med masser af grin og gisp undervejs. Den fortjener et kig, især i juleferien med masser af take away, når man ikke kan overskue selv at lave mad!

Snowfall
HBO Nordic

Serien Snowfall er et spændende, velskrevet og fantastisk udført blik ind i de tidlige dage af crack-kokain-epidemien i L.A i begyndelsen af 1980’erne.
Man følger sideløbende 3 historier, og det er en serie fyldt med spænding, drama og meget, meget mere – det er i hvert fald et lille, overset mesterværk på HBO Nordic, og den fortjener i den grad et kig!

Læs også: Bingeværdige bud på serier til din juleferie med Telmore Play

Læs også: Aktuelle serier i december

Del artikel

Andre Serier | Guides