Annonce
Serier

Disse to kendisser kan Casper og Frank ikke lokke med i Klovn

AfCatja Klarskov
25. juli 2025
Frank Hvam og Casper Christensen.
Frank Hvam og Casper Christensen. / Foto: Dan Mariegaard.
Annonce

Del artikel

Der er to kendisser, som det aldrig er lykkes Casper Christensen og Frank Hvam at overtale til at medvirke i tv-serien 'Klovn'.

Der er garanteret mange danskere, der ville elske at se gæsteoptrædener fra netop disse to kendisser i seerhittet ”Klovn”, der blev sendt første gang i 2005.

Alligevel er det aldrig lykkes for komikerduoen, Casper Christensen og Frank Hvam, at overtale dem til at medvirke.

Det fortæller makkerparret i et interview med Ekstra Bladet.

Casper Christensen og Frank Hvam svarer i hver sin video på 10 hurtige spørgsmål fra mediet, og her fremgår det ifølge Frank Hvam, at han er ærgerlig over, at det aldrig er lykkes dem at få skuespiller og ”Den store bagedyst”-vært Timm Vladimir til at medvirke.

Timm Vladimir.
Timm Vladimir.
Foto: Gregers Overvad.

Det er dog en anden kendis, der står øverst på ønskelisten hos Casper Christensen, der til mediet i stedet nævner den folkekære skuespiller Anders Matthesen, der står bag produktioner som 'Jul på Vesterbro' og 'Ternet Ninja'.

Anders Matthesen.
Anders Matthesen.
Foto: Hanne Juul.

'Klovn'-duoen uddyber i interviewet med Ekstra Bladet ikke, hvorfor de to kendisser ikke har ønsket at medvirke i serien.

Annonce

Søndag den 20. juli havde den 10. sæson af "Klovn" premiere på TV 2.

Casper Christensen og Frank Hvam har desuden lavet tre spillefilm i serien, 'Klovn - The Movie', 'Klovn Forever' og 'Klovn - The Final'.

Denne artikel blev først bragt hos Billed-Bladet, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Annonce

Del artikel

Læs mere omKlovnTV 2TV 2 Play

Andre Serier

Annonce