Den gamle bande er tilbage på skærmen med genforening til en stor fankonvention i Las Vegas til seriens 30 års jubilæum, sammen med alt deres bagage og på ingen måde glemte intriger og had/kærlighed til hinanden. Med stor overtalelse bliver de enige om at gå med på Toris ide om at lave en reboot af Beverly Hills 90210. Der er lagt i kakkelovnen til en ny omgang drama. Det er en serie om en serie i en serie… Det tog lige første afsnit til at få en smule styr på det. Man blev en anelse rundtosset indtil man faldt ind i deres spillende skuespillerroller versus deres real life-roller. Men når man først får hoved og hale i de enkeltes personers nuværende liv (eller i hvert fald de liv det skal forstille de har den dag i dag, sådan cirka… altså i deres nye roller), så er man nogenlunde klædt på til at følge konceptet.
Så nu er der for alvor taget hul på en spin-off af det 19 år gamle Beverly Hills 90210. Og jeg må indrømme, at jeg var spændt - sådan for alvor. Meeen, jeg havde nok skruet forventningerne lidt for meget op. My bad… det falder naturligvis kun tilbage på mig selv… For kigger man på castet, så er der jo bestemt ikke noget i vejen der, da det jo er præcis de samme skuespillere, blot noget ældre, en del ældre (og det ses trods stort forbrug af botox og fillers) og hvad gør det, det er man jo også selv. Men det virker bare alligevel lidt forkert. Nok fordi man har dem i hukommelsen i deres gamle oprindelige high schoolroller og derfor har lidt svært ved at distancere sig til de nuværende. Men er man helt med på, at det er meningen, at de skal spille sig selv in real life, så er den fjong. Problemet er bare, at det lykkedes ikke særligt godt. Det er lidt den fornemmelse jeg sad med da jeg så de første 3 afsnit. Måske det er meningen, at de skal spille sådan lidt akavede personer, og i så fald så gør de det rigtig godt. En af de vigtige parametre, som serien dog holder fast ved og skal have ros for, er at de fortsat tager fat på nogle af nutidens aktuelle problematikker.
Tag endelig ikke fejl, jeg er skam mægtig glad for at gense banden. Dog er det en stor mangelvare at den gode gamle bad boy Dylan McKay (Luke Perry) ikke er tilstede… af gode grunde desværre, for hans karakter er en mangelvare på de andre søde-suppe-steg-og-is karakterer.
Når det så er sagt, for den nye beskuer, som ikke er farvet af det tidligere ellers, i mine øjne, fænomenale show og ser serien for hvad den er med friske øjne. Så tænker jeg, at er man fan af soap drama og intriger, så vil denne miniserie sikkert for nogle falde i god smag.
Nu skal den heller ikke disses helt… men det er lidt som om de prøver at lave flødeskum på letmælk… og det er bare no go... Og måske jeg selv blot har så mange andre serier under bæltet, at ens forventninger til skuespiller-performance kræver noget mere overbevisende professionelt skuespil af den enkelte.
CBS og FOX har tidligere udtalt, at skuespillerne i bedste meta-stil skal spille sig selv, imens de forsøger at lave en ny sæson af Beverly Hills 90210. Og forsøg er nok det rette ord… De forsøger… uden held indtil videre…. Men de gør uden tvivl hver især et helhjertet forsøg, og hvem ved? Måske de sidste 3 afsnit alligevel får mig vendt og får en god afslutning på en miniserie, som kun har fortjent det bedste.
Indtil videre 3 hjerter herfra: 1 for forsøg, 1 for skuespil og 1 for trods alt glædeligt gensyn.
Du kan streame BH90210 hver torsdag på C More.