Serier | Guides

De 3 bedste serieanbefalinger til juleferien

AfKaja Nielsen
1. december 2021
Kevin Costner i serien Y'ellowstone'
Foto: SkyShowtime.

Del artikel

Så er det endelig juleferie og tid til at koble helt af på sofaen. Og hvad er mere oplagt at flade ud til end en god serie?


Læs med her, når vi i samarbejde med Paramount+ guider dig igennem tre serier til juleferien.

Yellowstone


Sons of Anarchy

Yellowstone foregår i Montanas overdådige naturterræn, hvor vi oplever Kevin Costner (The Bodyguard) i rollen som John Dutton, der sammen med sine børn Lee (Dave Annable, Brothers and Sisters), Jamie (Wes Bentley, American Beauty), Beth (Kelly Reilly, Eden Lake) og Kayce (Luke Grimes, American Sniper) forsøger at råde over den største ranch i USA, som Dutton-slægten har gjort i generationer.

Men konflikter ulmer under overfladen, og det er ikke bare småting, når familiens overhoved har mange fjender og skal agere i korruption, de indfødtes indianerreservater og skiftende alliancer, der alt sammen sætter Duttons magt og ejendom på spil.

Allerede i begyndelsen af serien får vi en smagsprøve på det, familien-Dutton udsættes for, og det går ikke stille for sig, når både cowboys til hest, eksplosioner og manddrab dominerer fortællingen.

Yellowstone inkluderer familieintriger på ægte westernmanér, og benhårde Kevin Costner brillerer som ranchejer, der både er iskold, hvis nogen trodser ham, men også er en elskværdig bedstefar for sine børnebørn.

I samspil med de forhistoriske takter, plottwist og medrivende dialoger er denne serie den rene underholdning til juleferien.

American Rust


The Newsroom

Serien lægger ud i dunkle toner, hvor vi ser flere af hovedkarakterernes skavanker. De tager piller for at vågne om morgenen, for deres fysiske smerter og igen for at sove.

I den lille by Buell i Pennsylvania skal den PTSD-ramt politichef håndtere et samfund, der grundet finanskrisen er efterladt i stor arbejdsløshed med fortvivlede indbyggere. Det bliver pludselig meget spændende for den trætte politichef, når sønnen til kvinden han elsker, bliver indblandet i et mordmysterie. Nu ser Harris sig selv i en situation, hvor han har loven på den ene side og Billy Poe (Alex Neustaedter, Colony) på den anden side.

Den amerikanske drøm er langt fra det, som dette rustbæltesamfund har opnået, og elendigheden er hverdag for de pillepoppende, udsatte beboere. American Rust skaber et fængslende tragediedrama, når et mordmysterie skal opklares i en by, hvor alle kender alle.

Om Paramount+

Med underholdning for publikum i alle aldre er Paramount+ hjemsted for et massivt katalog med omkring 6.000 episoder og film og giver publikum i alle aldre et bredt udvalg af ikoniske fanfavoritter.

Tjenesten tilbyder eksklusiver fra SHOWTIME, CBS og Paramount Studios samt en mangfoldig samling af Paramount+ originalserier, eksklusive dramaserier, Paramount-film og eksklusive, helt nye store film og en god blanding af globalt og lokalt indhold, der spænder over alt genrer.

Paramount+ er den første nordiske streamingtjeneste, der lanceres på Apple TV-kanaler og er desuden tilgængelig via partnerplatformene YouTv, YouSee, og Allente. Tjenesten er også tilgængelig direkte via en ny Paramount+ app.


The Good Lord Bird


Historiens fortæller er den unge slavedreng Henry (Joshua Caleb Johnson, It’s Just a Gun), der møder frihedskæmperen og abolitionisten John Brown (Ethan Hawke, Sinister) på en kro, hvor Henry og hans far er i trældom. Brown er berygtet i disse egne, og hurtigt opstår en skudseance, hvor Henrys far tager en kugle for sin søn. Nu bliver Henry en del af ”the old man’s army”, hvor han her bliver kaldt Onion af resten af Browns bande.

I tumulten på kroen får Brown forvekslet Henrys navn med Henrietta, hvorfor han i hele fortællingen tror, han er en pige. Men det befinder Henry sig egentlig fint med.

Karakteren Brown er baseret på en virkelig person, der med Guds ord ville gøre alle mennesker lige og gøre en ende på slaveriet. Alt sammen i takt med den amerikanske borgerkrigs fremkomst.

Stjernen i denne serie er unægtelig Ethan Hawke, der på fabelagtig vis portrætterer vreden i en mand, der handler i kraft af sin tro og nærmest spytter sine budskaber ud i sine taler. Selvom han virker som en galning, så kan man ikke andet end at holde af hans gennemtrængende karakter.

The Good Lord Bird skildrer de mere dystre sider af den amerikanske historie, og med flot scenografi og dominerende præsentationer af Brown og Henry ’Onion’ gør det denne miniserie til værdig underholdning til juleferien.

Der er i hvert fald nok afsnit til alle feriens dage, så læn dig tilbage på sofaen med familie eller venner til en af disse drøngode serier på Paramount+.

LÆS OGSÅ: Luke Grimes fra 'Yellowstone': "Måske gør jeg noget rigtigt"

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: "Der er ikke meget, jeg ikke kunne lide ved Yellowjackets"

LÆS OGSÅ: Se traileren: Jeff Daniels som politichef i ny dramaserie fra Paramount+

Del artikel

Læs mere omParamount Plus

Andre Serier | Guides