Serier | Anmeldelser

Anmeldelse: "Der er ikke meget, jeg ikke kunne lide ved Yellowjackets"

AfFreja Hertz Tefcke
18. november 2021
Foto: Yellowjackets/Paramount+

Del artikel

'Yellowjackets' er en blodig og eminent thriller om overlevelse og traumer, og den kravler direkte ind under huden på dig.


Yellowjackets .

Jeg vidste, at der var nogle eminente skuespillere med, og jeg vidste, at det var en thriller, der lænede sig op ad gys, men jeg var slet ikke forberedt på, hvad jeg skulle til at se.

Blodig sne


Fluernes HerreThe InvitationJennifers Body

Vi følger et fodboldhold fra forstadens New Jersey. Holdet var i 1996 på vej til Nationals, men strandede i en kold, oversneet vild skov efter et flystyrt, og 25 år senere skal de resterende overlevende forsøge at leve på trods af deres sindssyge traumer.

Det bliver til en overlevelsesfortælling med glimt af noget overnaturligt og kultlignende, og blander både teenageseriers klichéer, gys, psykologisk drama og midtvejskriser i en fantastisk kombination, der gør det svært at stoppe med at se serien.

Mørk fortid, kedelig fremtid


Yellowjacket

I 1996 ser vi en gruppe af overstadige, glade og hamrende dygtige fodboldspillere, hvor den jordnære Taissa (Jasmin Savoy Brown), ”burnouten” Natalie (Sophie Thatcher), fanpigen Misty (Samantha Hanratty), den populære pige, Jackie (Ella Purnell), og hendes bedste ven, Shauna (Sophie Nélisse), forsøger at gå igennem high school-drama, små gnidninger og samtidigt deres allerstørste krise nogensinde.

I 2021 forsøger alle pigerne, nu i 40’erne, at overkomme det traume, der har påvirket dem, siden de var teenagere, leve deres liv som de bedst kan og finde hoved og hale i livet, når flystyrtet bliver bragt frem i lyset igen af en mystisk journalist, der også bringer kvinderne sammen igen.

"Det halter nogle gange"


afmedom

Der er dog tidspunkter, hvor serien snubler undervejs. Det er en spændende fortælling, der for det meste er udført godt, men man kan godt blive hevet ud af det, når endnu et closeup med et rystende kamera kommer til syne, og det halter nogle gange mellem de to tidslinjer, hvor man en gang imellem ville ønske, at de holdt sig til en. Det bliver svært at følge helt med, når så mange karakterer skal introduceres og fyldes godt ud på meget kort tid.

Heldigvis har serien gjort sig selv en tjeneste ved at få fat i nogle 90’er-stjerner, der dengang spillede nogle meget torturerede teenagere i mørke film (se bare på Christina Riccis IMDb) og deres stærke skuespil og ja, nostalgien bringer serien noget helt specielt.

Inspiration fra 'Fluernes Herre'


Yellowjackets

Samtidigt er der også en følelse af Fluernes Herre, der hænger lidt over den del af serien, der foregår i 1996, og det er tydeligt, at der er hentet lidt inspiration – tilføjet noget mere blod og creepy-times, end Fluernes Herre indeholdt.

Svært ved at se væk


YellowjacketsYellowjackets

Jeg vil heller ikke underkende nutidens præmis; at kvinderne bliver bragt sammen af en mystisk journalist, der også får flystyrtet bragt frem igen, er hamrende godt spillet og usikkerheden om, hvorvidt det er deres egne indbildninger og traumer, der hjemsøger dem, eller om der rent faktisk er noget fra skoven, der leder efter dem, er udført fantastisk.

Alt i alt bringer Yellowjackets virkelighedens grusomheder frem i lyset med stærkt skuespil, fantastiske sets, og selvom den halter indimellem, har man svært ved at kigge væk fra skærmen, når grusomhederne udfolder sig sammen med historien.

Information om 'Yellowjackets':
Instruktør: Eva Sørhaug, Karyn Kusama, m.fl.
Manuskriptforfatter(e): Ashley Lyle, Bart Nickerson
Medvirkende: Christina Ricci, Juliette Lewis, Melanie Lynskey m.fl.
Afsnit: 10
Sæson(er): 1
Premieredato: 15. november 2021
Streamingtjeneste: Paramount +

LÆS OGSÅ: Kendt seriemorder gør sit indtog i traileren til anden sæson af 'Beforeigners': Se den her

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: 3. sæson af 'Sex Education' oplyser og underholder som aldrig før

LÆA OGSÅ: De bedste Netflix-serier til dig der elsker sci-fi

Gode serier og god vin går hånd i hånd i sommeren. Få gode tilbud på lækker vin her, og læs mere om Winefamly. Du støtter Vi Elsker Serier med et mindre beløb, hvis du bestiller vin gennem dette reklamelink.

Del artikel

Andre Serier | Anmeldelser

Mest læste