Nye serier og sæsoner på Disney+ i februar 2023
Men bare rolig – der er også et par underholdende serier og reality-programmer til voksne, du kan kaste dig over.
Ud over de nedenstående titler kan du også glæde dig til tre dokumentarer, der med garanti vil snige sig ind under huden på dig. Så hvis du er til true crime, kan vi kun anbefale dig at se Death in the Dorms, Web of Death og Stolen Youth: Inside the Cult at Sarah Lawrence på Disney+ i februar.
Ghostforce
Premiere: 01.02.2023
Sprog: Engelsk, dansk
Genre: Animation, eventyr og sci-fi
Når spøgelser invaderer ens hjemby, er man nødt til at reagere. Og dét gør tre gymnasieelever. De tre venner danner gruppen Ghostforce, som konstant står klar til at redde byen fra djævelske spøgelser, der kun er ude på at lave ballade.
Ghostforce er en komisk animationsserie, der kombinerer eventyr, sci-fi og action. Så børnene skal nok blive godt underholdt. Serien anbefales til børn over 7 år.
The Great North, sæson 3
Premiere: 01.02.2023
Sprog: Engelsk
Genre: Animation og komedie
Kom med på eventyr med familien Tobin. I serien The Great North følger vi familiefaren Beef Tobin. Han er skilt og far til fire børn: Wolf, Ham, Judy og Moon. Beef forsøger at opdrage sine børn bedst muligt, men han må ofte indse, at livet med børn er kaotisk.
Familien bor i Alaska, hvor omgivelserne til tider kan gøre livet lidt træls. Men det lægger til gengæld også op til en masse gode udflugter og eventyr. The Great North anbefales til børn fra 14 år og opefter, så den er altså ikke egnet for de mindste i flokken.
Wu-Tang: An American Saga, sæson 3
Premiere: 15.02.2023
Sprog: Engelsk
Genre: Bibliografisk drama
Wu-Tang: An American Saga er en biografisk serie, der følger hiphop-gruppen Wu-Tang Clans vej til berømmelse. I de første sæsoner så vi, hvordan gruppen blev samlet, og livet ændrede sig for medlemmerne og folkene omkring gruppen.
I tredje og sidste sæson af Wu-Tang: An America Saga fokuseres der på den stadigt voksende berømmelse efter udgivelsen af gruppens debutalbum. Samtidig må medlemmerne sande, at der fortsat vil være udfordringer i livet – også selvom man pludselig er berømt og har penge.
På premieredatoen vil de første tre episoder af tredje sæson blive frigivet. Så du kan lige så godt sætte aftenen af til en hyggelig aften centreret omkring en god serie.
De nye serier, vi ser frem til i 2023
Fleishman Is in Trouble
Premiere: 22.02.2023
Sprog: Engelsk
Genre: Drama
På listen over nye serier og sæsoner på Disney+ i februar 2023 finder du den originale serie Fleishman Is in Trouble. Serien har Jesse Eisenberg (Now You See Me, Justice League) og Claire Danes (Homeland) i hovedrollerne som Toby og Rachel Fleishman. De er netop blevet skilt, og nu må Toby vænne sig til en ny hverdag.
Toby finder dog ud af, at der er en hel verden på den anden side af en skilsmisse. Nærmere specifikt i form af kvinder, som han opdager via app-baseret dating. Men det bliver sværere at få tid til dating, da Rachel pludselig forsvinder, og han er efterladt alene med deres 11-årige datter Hanna og 9-årige søn Solly.
Minnies Toons: Festpaladsets venner
Premiere: 22.02.2023
Sprog: Engelsk, dansk
Genre: Animation
Minnie og Andersine er klar til at underholde børn i alle aldre. Og vel egentlig også voksne, hvis du er lidt nostalgisk og trænger til et gensyn med de herlige karakterer.
Denne gang har de to veninder valgt at stable deres egen virksomhed på banen. For de vil nemlig være festarrangører. Det hele finder sted i Festpaladset, der er kendetegnet ved vilde polkaprikker og gode venner. Er du klar til at skabe oplevelser med Minnie og Andersine?
Flere nye serier og sæsoner på Disney+ i februar 2023
Familien Proud: Stoltere og stærkere, sæson 2, premiere 01.02.2023
Anders And danser jitterbug, premiere 03.02.2023
Spøgelset og Molly McGee, premiere 08.02.2023
Pyjamasheltene, sæson 5, premiere 15.02.2023
Nye serier og sæsoner på HBO Max i februar 2023