Serier | Nyheder

2. sæson af 'The Wheel of Time' lader op til en stor kamp – Se traileren

Af
Daniel Lindekilde Engberg
20. juli 2023
The Wheel of Time sæson 2 trailer
Rosamund Pike som Moiraine Damodred i 'The Wheel of Time' / Foto: Jan Thijs/Prime Video

Del artikel

'The Wheel of Time' vender snart tilbage med sin anden sæson, der lover store slag forude.

Prime Videos store fantasy-serie, The Wheel of Time, vender snart tilbage med sin anden sæson. Prime Video har sammen med en ny trailer også udgivet en officiel beskrivelse af anden sæson med lidt kontekst fra den første:

"Baseret på Robert Jordans bestseller-fantasyserie The Wheel of Time får Rand al'Thor (Josha Stradowski, Gran Turismo) at vide, at han er den genfødte drage – en farlig figur fra historien, hvis mission er at redde verden … eller ødelægge den. En hær af magtfulde kvinder er desperate efter at beskytte ham mod the Dark One, og de må tage højde for hans voksende magt og tiltagende galskab. Tidshjulet drejer, og det sidste slag nærmer sig. Selv om Rand troede, at han havde tilintetgjort the Dark One, er ondskaben ikke forsvundet fra verden.

I anden sæson opsøger nye som gamle trusler de unge venner fra Two Rivers, som nu er spredt ud over hele verden. Kvinden, der fandt og ledte dem, er nu ude af stand til at hjælpe, og derfor må de finde andre kilder til styrke. I hinanden eller i sig selv. I lyset … eller i mørket."

Se traileren

Foruden kostumer og flotte billeder, lader det til, at de visuelle effekter har fået en opgradering. Det gælder i særdeleshed brugen af de fem kræfter, der nu lader til at være farvekodet, så man rent faktisk kan adskille deres brug.

Anden sæson af The Wheel of Time har premiere d. 1. september på Prime Video.

Del artikel

Andre Serier | Nyheder