Hvis du mangler inspiration til nye serier, du kan bingewatche i den nærmeste fremtid, har vi her samlet fem gode serier på Netflix, som du ikke nødvendigvis vidste eksisterende – og som helt sikkert er et kig værd.
The Chef Show
The Chef Show
The Chef Show er en dokumentarserie om mad inspireret dels af den mad, Jon Favreaus karakter i filmen Chef laver, men også inspireret af Jon og Roys venskab, som er opstået på filmset i Hollywood. Favreau er kendt fra filmens verden, hvorimod Roy Choi kommer fra en helt anden verden. Med sin madvogn Kogi og sin koreansk-mexicanske mad var Choi med til at bane vejen for gourmet-madvognen, som vi kender den i stort set alle storbyer i dag.
Sammen hygger de sig med at lave mad og spise mad sammen med flere af deres venner, fx Robert Downey Jr., Seth Rogen og Bill Burr. Hygge og god stemning er nøgleordene, og jeg bliver altid i godt humør af at se et afsnit af The Chef Show.
Giri/Haji
Giri/HajiDuty/ShameChernobyl
Broren, Yuto, har været involveret i noget rigtig snavs, som involverer Yakuzaen, og hovedpersonen Kenzo drives dels af sin pligt i at stille broren til ansvar for sine handlinger, og dels af kærlighed til sin bror.
I hovedrollerne ser vi Takehiro Hira, som Kenzo Mori, og Kelly MacDonald, som vi bl.a kender fra No Country for Old Men, som Sarah. I serien er der tydeligt japanske elementer, da der bl.a. delvist tales japansk og er inkorporeret nogle scener i japansk tegnestil. Hvis du er til serier der handler om organiseret kriminalitet, søskendekærlighed og en god omgang action-thriller, er Giri/Haji lige noget for dig.
LÆS MERE: Fem klassikere du bør se
Final Space
Final Space
Serien overrasker til tider med en ret mørk side, og historien tager nogle drejninger undervejs, så jeg nogle gange pludselig sad med en klump i halsen. Den kommer altså vidt omkring på spektret fra latter til nogle ret vilde dilemmaer og situationer for vores hovedkarakterer.
Final Space er skabt af Olan Rogers, som også lægger stemme til hovedpersonerne Gary, Mooncake og Tribore, og på rollelisten ser vi bl.a. Fred Armisen som stemmen til den irriterende robot KVN (udtales Kevin), og Tom Kenny, der lægger stemme til den kunstigt intelligens HUE. Final Space er super sjov og spøjs, og jeg håber på og glæder mig meget til endnu flere sæsoner.
Comedians in Cars Getting Coffee
Afsnittene varer som regel 12-18 minutter, med enkelte undtagelser, fx afsnittet med Eddie Murphy på 40 frydefulde minutter. Seinfeld udvælger i hvert afsnit en bil, han synes passer til den person han skal interviewe, de får en kop kaffe, kører lidt rundt, sludrer om stort og småt, og dét er det. Den meget afslappede og personlige tilgang til showet gør, at gæsterne slapper af og er mere i nuet.
Udover det sjældne interview med Eddie Murphy taler Seinfeld også med Will Ferrell, Tina Fey, Stephen Colbert, Jim Carrey, Kristen Wiig, Colleen Ballinger og Ricky Gervais og mange andre skønne personligeheder. Det er en perlerække af sjove og skønne personligheder, der helt afslappet kører en tur, drikker noget kaffe og får en sludder for en sladder med Jerry Seinfeld i hans kiksede joggingsko.
LÆS MERE: En guide til gode talkshows
Kingdom
KingdomKingdom
Med det sagt er serien dog også utroligt visuelt tilfredsstillende fra smukke klædedragter til kampscener med sindssyge zombier. Især i anden sæson, som lige har haft premiere på Netflix, er der nogle visuelle elementer, der er vildt tilfredsstillende, fx Samuraier, der kæmper mod zombier i fuld rustning i baglæns super slowmotion; hvis man elsker sværdkamp, som jeg, kommer du til at nyde det i fulde drag.
Kingdom handler også om tronfølge og magtkamp og har et meget dygtigt og overbevisende cast. I hovedrollen som kronprinsen, Lee Chang, har vi Ji-Hoon Ju, i rollen som lægen Seo Bi har vi Donna Bae, som man kan genkende fra bl.a. Cloud Atlas, og som en overbevisende kold dronning ser vi Hye-Jun Kim. Serien er virkelig flot lavet og hvis man er til zombie-genren, skal man helt sikkert give Kingdom et kig, da det er en af de helt gode serier, der findes på Netflix.