'The Boys' spin-off serien 'Gen V' har fået en ny, blodig teaser - Se den her
I en verden fyldt med arrogante og ofte vederstyggelige superhelte kan man måske spørge sig selv om, hvor de unge med ekstraordinære kræfter modtager undervisning. Svaret er Godolkin University. Det eneste universitet i USA, der udelukkende har mennesker med superkræfter indskrevet, og selvfølgelig drevet af Vought International.
Gen V følger træningen af den første generation af superhelte, der har kendskab til at deres kræfter ikke er gudsbenådet, men kommer fra et reagensglas, og er blevet sprøjtet ind i dem som babyer af Vought. Deres fysiske og etiske grænser bliver presset imens de kæmper om den eftertragtede topplacering i universitet.
Hvad der føles som rigtig og forkert bliver hurtigt en mudret affære, og når universitetets mørke hemmeligheder kommer frem i lyset står de unge studerende overfor valget om hvilken slags helt de gerne vil være.
Se teaseren
Der er gode mængder af blod og satire som man ville forvente fra en serie der foregår i The Boys-universet, og teaseren giver et bedre blik på mange af de nye karakterer vi møder sammen med flere genkendelige ansigter fra hovedserien.
Gen V har premiere på Prime Video d. 29. september.