Bridgertons første spin-off 'Dronning Charlotte' overrasker med ny teaser - se premieredatoen her
Er du også kæmpefan af Bridgerton-serien på Netflix, kan du godt begynde at glæde dig. Ved et netop afholdt event for superfans af Bridgerton afslørede seriens skaber og executive producer, Shonda Rhimes, nemlig premieredatoen på spin-off-serien Bridgerton: Dronning Charlotte.
Serien får premiere 4. maj 2023 på Netflix. I samme åndedrag har Netflix også frigivet den første teaser, der giver et smugkig på den længe ventede miniserie i seks afsnit.
I den ca. 1 minut lange teaser møder vi den unge prinsesse Charlotte, der skal indtage tronen som dronning, og vi fornemmer, at der er store familiære forventninger til hendes virke. Hun møder sin udkårne George, og der bliver lagt i ovnen til en smuk kærlighedshistorie, men også et samfundsskifte, som danner grundlaget for den verden, vi gennem to sæsoner har mødt i serien Bridgerton.
Den unge dronning Charlotte spilles af India Amarteifio (Line of Duty), mens Golda Rosheuvel går igen som den ældre dronning Charlotte, vi også kender fra Bridgerton. Det samme gør Adjoa Andoh som Lady Agatha Danbury og Ruth Gemmell som Lady Violet Bridgerton. Corey Mylchreest (The Sandman) spiller unge kong George
Universet er ligeså farvestrålende og overdådigt, som vi kender det fra Bridgerton, og det skal blive spændende at følge karakterne i dette fortidige univers, der leder dem frem til de personer, vi kender fra den populære serie.
Anmeldelse: 'Bridgerton' er IKKE Jane Austen – og det er en meget god ting