Serier | Nyheder

Den allersidste sæson af HBO-klassikeren 'Curb Your Enthusiasm' er på vej

Af
Signe Bjørg Granberg
26. januar 2024
'Curb Your Enthusiasm'
Den 12. og sidste sæson af den ikoniske HBO-komedieserie 'Curb Your Enthusiasm' kommer til februar / Foto: HBO Max

Del artikel

Larry Davids prisvindende komedieserie vender tilbage med 12. og uigenkaldeligt sidste sæson til februar på HBO Max. Se trailer og premieredato her.

Curb Your Enthusiasm er det amerikanske svar på den danske komedieserie Klovn, eller hvis ret skal være ret, er det nok nærmere omvendt.

I den efterhånden ikoniske HBO-komedieserie spiller komikeren Larry David en karikeret version af sig selv og skaber et ironisk portræt af sit eget liv. Serien viser, hvordan små, finurlige og oftest ubetydelige detaljer i dagligdagen kan vende op og ned på alting og få skøre og tilnærmelsesvist katastrofale konsekvenser. I hvert fald for Larry David!

Noget af det specielle ved Curb Your Enthusiasm er, at den efter sigende bliver indspillet uden et manuskript for at skabe mere spontanitet på settet og i historien. Det betyder, at replikkerne bliver improviseret undervejs, og det kommer der mange gakkede situationer ud af.

Serien er skabt af Larry David selv, og på rollelisten finder man, foruden David, Jeff Garlin, Susie Essman, Cheryl Hines, J.B. Smoove, Richard Lewis, Ted Danson, Vince Vaughn og Tracey Ullman.

Curb Your Enthusiasm har 11 sæsoner bag sig, der alle kan ses på HBO Max, og den 12. og sidste sæson får premiere 5. februar.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Serier | Nyheder