(Der er reklamelinks i artiklen)
Så slå fødderne op, bestil dig en greasy omgang junkfood og sæt telefonen på lydløs, fordi idag må du gerne forsvinde ind i en tidslomme.
Her er fem af redaktionens favoritter, som du kan kaste dig over:
1.Barry
Serien om lejemorderen Barry Berkman, der kommer til LA for at udføre en opgave, men som får en åbenbaring, og derfra som så mange andre drømmer om at forfølge drømmen som skuespiller i englenes by er indbegrebet af snackable og bingeværdig. Det er en hylende morsom men på samme tid også tragisk og spændende Dark Comedy med et sublimt karaktergalleri bestående af en variation af bizarre tjetjenske gangstere, lejermorder, håbefulde skuespillere og neurotiske instruktører. I to år i træk har Barry været nomineret og vundet ved de prestigefyldte Emmys, og det er ikke uden grund. Se den, bare se den! Der er to sæsoner tilgængelige og de kan ses på HBO Nordic.
2. The Irishman
Så fik vi også sneget en film ind på listen. Det gør vi fordi den er lavet af Martin Scorsese, og det ville være en fornærmelse mod gangsterfilm/serie-genren ikke at give dette 3:30 timers mesterværk en chance. Hvis du ligesom mig har taget tilløb, fordi du ved, den kræver tid og fordybelse, så er 1. januar altså bare et helt oplagt tidspunkt at kaste dig over den både bio og Netflix-aktuelle film. Vi har selv set den påNetflix
3. Forhøret
Ulrik Thomsen er en af mine absolutte favoritskuespillere fra Danmark. At han leverer en pragtpræstation i denne perle fra Viaplay, er nærmest grund til at se serien i sig selv. Han spiller i serien en politibetjent, der på tragisk vis mister hans datter. Vi følger ham herefter over 8 episoder af 3o minutter, hvor hvert afsnit tager afsæt i en form for forhør. Og vi tør godt love, det er spændende og intenst fra start til slut. Der er en også sand stjerneparade af danske skuespillere på rollelisten som f.eks Trine Dyrholm, Lars Ranthe og Nikolaj Lie Kaas. At det er Ulrik Thomsens egen datter Alma Thomsen, der spiller hans datter i serien, gør ikke det hele mindre interessant. Læs vores anmeldelse her.
4. The Missing/Baptiste
Uhyggelig, hamrende spændende og yderst vanedannende. Sådan kan jeg bedst beskrive de to sæsoner af The Missing, du kan se på C More. Serien en slags antologi-serie, hvor du i hver sæson følger den intelligente privatdetektiv Julien Baptiste, der leder efter personer, der på tragisk vis er forsvundet. Grunden til jeg ikke nævner den mindst lige så spændende 3 sæson, er fordi det faktisk nærmere er en en spin-off, der blot hedder Baptiste. Der er i skrivende stund 5 afsnit ude af sæson 3. Du vil elske serien, hvis du elsker kriminalgåder. Se den på C More.
5. Rick & Morty
Når man snakker om binge værdige serier, så er der mange gode bud, når det kommer til skægge, sjove og nyskabende animationsserier. Her er Rick & Morty en af de absolutte sværvægtere. Den alkoholiske videnskabsmand Rick og hans Barnebarn Morty, der roder sig ud i et væld af vanvittige eskapader, er oplagt som et letfordøjeligt supplement til din tømmermands pleje på årets første dag. Sæson 4 har netop fået premiere, og du kan se serien på Netflix.
Andre binge værdige serier, du kan se 1. januar er:
Peaky Blinders, C More
Watchmen, HBO Nordic
Bojack Horseman, Netflix
Snowfall, HBO Nordic
The Capture, C More
Du kan også bruge din januar på lytte til Vi Elsker Seriers nye podcasts, hvor vi bl.a kigger begrebet seriemordere og taler om The Ted Bundy Tapes og Mindhunter fra Netflix. Læs mere her.
Vi ønsker dig et rigtigt godt nytår og en god binge-watching.
Læs også: Hamilton er C Mores største internationale satsning
Læs også: Anmeldelse af Watchmen afsnit 9 + resten af serien