Serier | Nyheder

Godzilla hærger igen i ny monsterserie – Se de første billeder

Af
Daniel Lindekilde Engberg
18. august 2023
Monarch: Legacy of Monsters
Foto: Apple TV+

Del artikel

Sat i samme univers som de seneste monsterfilm som 'Godzilla vs. Kong' fortæller 'Monarch: Legacy of Monsters' en historie om den hemmelige organisation, der strækker over et halvt århundrede.

Universet der blev startet i 2014 med det andet amerikanske bud på det famøse japanske monster, Godzilla, udvides endnu engang. Denne gang bliver det i serieformat hos Apple TV+ med Monarch: Legacy of Monsters, der spænder over 50 år fra 1950'erne til nu.

Sat umiddelbart efter slaget i San Francisco, der afslørede monstrenes eksistens for den brede befolkning følger vi to søskende, der går i deres fars fodspor for at finde forbindelsen mellem deres familie og den hemmelige organisation, Monarch. Til dem, der ikke er bekendte med filmene, så arbejder Monarch med at studere og forsvare verden fra forhistoriske monstre.

Deres færd leder dem på sporet af officeren Lee Shaw (Der spilles af Kurt Russell i nutiden og hans virkelige søn Wyatt Russell, når vi er længere tilbage i tiden), der sidder inde med viden, der kan true hele Monarchs eksistens.

Monarch: Legacy of Monsters vil bestå af 10 afsnit, og har ikke fået en officiel premieredato endnu.

Se de første billeder

https://imgix.vielskerserier.dk/2023-08-18/monarch_101_f00494f.jpg
Foto: Apple TV+
https://imgix.vielskerserier.dk/2023-08-18/monarch_102_01212f.jpg
Foto: Apple TV+
https://imgix.vielskerserier.dk/2023-08-18/monarch_101_01586f.jpg
Foto: Apple TV+
https://imgix.vielskerserier.dk/2023-08-18/monarch_103_f00237f.jpg
Foto: Apple TV+

Del artikel

Andre Serier | Nyheder