
Halløj på plejehjemmet! Ted Danson går undercover i ny komedieserie

Den pensionerede lærer Charles får sparket nyt liv i tilværelsen, da en privatdetektiv hyrer ham til at gå undercover på et plejehjem i San Francisco.
Det er helt kort præmissen i Netflix' kommende komedieserie A Man on the Inside med Ted Danson i hovedrollen.

Det lyder måske fjollet, men ikke desto mindre er serien baseret på den Oscar-nominerede, chilenske dokumentar The Mole Agent fra 2021. Her hyrer en privatdetektiv den pensionerede Sergio til at infiltrere et plejehjem, da hun får mistanke om, at hendes mor får dårlig behandling.
Den historie er nu blevet nyfortolket af Netflix med Danson i rollen som undercover-agent, og ud fra traileren at dømme kan vi forvente en både morsom og hjertevarm fortolkning af de virkelige begivenheder fra dokumentarfilmen.
Serien er skabt af folkene bag The Good Place, Parks and Recreation og Brooklyn Nine Nine, og den får premiere 21. november på Netflix.

Anmeldelse: ’Ekko af kærlighed’ er en oplagt kandidat til årets mest hjertevarme oplevelse
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: