Serier | Nyheder

Kæmpesucces vender tilbage! Og vi skal ikke vente så længe...

AfMariah Leitisstein
18. november 2024
Nobody Wants This anmeldelse
Kristen Bell og Adam Brody i 'Nobody Wants This' / Foto: Stefania Rosini/Netflix

Del artikel

'Nobody Wants This' har været en kæmpesucces for Netflix, der hurtigt var ude og bekræfte, at sæson 2 er på vej. Nu afslører den ene stjerne i serien, hvornår sæson 2 skal optages.

Netflix-serien "Nobody Wants This" har været et af årets helt store seriehits siden premieren i september.

Allerede en måned efter kom det frem, at Netflix havde givet grønt lys til en sæson mere af det romantiske drama, og i modsætning til ventetiden på hits som "Stranger Things" sæson fem, så skal fans ikke vente længe.

Sådan lyder det i hvert fald fra den ene hovedrolleindehaver, Adam Brody, i et interview med Variety.

- Vi optager til februar og forhåbentlig udkommer det til september næste år, siger han.

Også Kristen Bell bekræfter, at der ikke burde gå mange måneder, før de starter optagelserne - selvom manuskriptforfatterne ikke er helt færdige.

- Forfatterne har været i gang i omkring en måned. Sæsonen er groft skitseret, og jeg er meget tilfreds, siger hun.

Denne artikel blev første gang bragt af Se og Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Serier | Nyheder