Kan du se, hvem hun ligner? Emmy-vinder i helt særlig kjole
Elizabeth Debicki blev verdenskendt for sit portræt af Prinsesse Diana i Netflix-serien The Crown, hvor hendes slående lighed med den afdøde prinsesse ikke var til at tage fejl af.
Og det er altså ikke kun på skærmen og i rollen som prinsessen af Wales, at Debicki/Diana-ligheden slår igennem.
Da årets Emmy-uddeling løb af stablen natten til 16. september dansk tid, ankom Elizabeth Debicki nemlig i en kjole, der næsten fik tilskuerne til at blive i tvivl om, hvorvidt det var den australske skuespiller eller Diana selv, der gled op ad den røde løber.
Debicki havde nemlig valgt en sort kjole med smalle stropper og firkantet udskæring til anledningen, og den lignede til forveksling en kjole, Prinsesse Diana havde på til flere formelle anledninger.
Og valget af den sorte Dior-kjole – et modehus, der rangerede højt på Prinsesse Dianas personlige favoritliste – var knap tilfældigt. Debicki var nemlig nomineret i kategorien ’Outstanding Supporting Actress in a Drama Series' for sit portræt af Diana i The Crown – og (selvfølgelig) vandt hun en Emmy – hendes første – for rollen.
Den sorte velourkjole, som var fra Diors Cruise 2025-kollektion, var næsten identisk med den Jacques Azagury-kjole, som prinsessen af Wales bar ved en cancer-forskningsgalla i London’s Bridgewater House i 1995.
Den firkantede udskæring og de smalle stropper var faktisk lidt af en signatur for Prinsesse Diana, som ofte – særligt efter sin skilsmisse fra den daværende kronprins Charles – ofte optrådte i kjoler med netop dette snit.
Faktisk blev den lille sorte kjole generelt en signatur for Diana post Charles, da hun fralagde sig sin prinsessetitel og dermed også de meget strikse regler, der kendetegner påklædningsetiketten i det britiske kongehus. Mest ikonisk er ’hævnkjolen’, som stadig trækker overskrifter den dag i dag.
Anmeldelse: Sidste del af ’The Crown’ byder er et værdigt farvel til dronningen
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: