Serier | Nyheder

Kiefer Sutherland tackler konspirationer i den nye actionserie 'Rabbit Hole' - Se traileren

Af
Daniel Lindekilde Engberg
24. februar 2023
Rabbit Hole trailer
Kiefer Sutherland og Meta Golding i 'Rabbit Hole' / Foto: SkyShowtime

Del artikel

I en verden af industrispionage og overvågning er John Weir en mester i sit felt, men når lokummet brænder, hvem kan man så stole på?

Kiefer Sutherland er tilbage i en ny actionserie, der dykker ned industrispionage, konspirationer og overvågning.

SkyShowtime har udsendt en officiel plotbeskrivelse der lyder således: "I Rabbit Hole er intet, som det ser ud til. John Weir (Sutherland) er en mester i bedrag i en verden af industrispionage. Han anklages for mord af magtfulde kræfter, der både kan påvirke og kontrollere befolkningsgrupper."

Ikke meget at gå ud fra, men traileren lægger op til et brag af en serie med gode mængder action og spænding. Det er ikke svært at lave en kobling til Sutherlands tidligere rolle som agenten Jack Baur i 24 timer, så om noget ved vi at han kan bære en sådan rolle uden problemer.

Se traileren

Rabbit Hole ser ud til at tale til tidsånden. Både i forhold til politisk splittelse i USA, og berører også overvågningssamfund og brugen af data til at indsamle oplysninger om folk. Alt sammen koblet med en god mængde eksplosioner, skududvekslinger og klassisk spænding.

Ud over Sutherland, der også agerer som executive producer på serien, medvirker bl.a. Charles Dance (Game of Thrones), Meta Golding (Empire), Enid Graham (Mare of Easttown), Jason Butler Harner (Ozark), Walt Klink (Arctic Circle) og Rob Yang (Succession).

Rabbit Hole har premiere med de første to afsnit ud af otte på SkyShowtime d. 31. marts.

Del artikel

Andre Serier | Nyheder