Serier | Nyheder

Kultserien 'Beavis and Butt-Head' vender snart tilbage med nye episoder – og du kan se dem gratis

Af
Daniel Lindekilde Engberg
31. august 2023
Beavis and Butt-Head ny sæson premiere
Foto: AP/Ritzau Scanpix

Del artikel

Den populære komedieduo 'Beavis and Butt-Head', skabt af Mike Judge, er tilbage med nye afsnit, og nu kommer de snart til Danmark, hvor du kan se dem gratis.

Beavis and Butt-Head startede i 1993 og følger de titulære driverter på diverse eventyr, der ofte går ud på at score kvinder (eller prøve på det i hvert fald), og som udstiller deres lave intelligens og kærlighed for rock og metalmusik. I 2022 genopstod serien, og skaberen Mike Judge er naturligvis tilbage ved mikrofonen og giver sin stemme til de to slendrianer, som han altid har gjort.

Streamingtjenesten Pluto TV har nu annonceret, at de som de som den første streamingtjeneste i Danmark viser den første sæson af seriens reboot. I den kommende sæson (12 episoder) kommer bl.a. reality-tv, internettet og ultimate fighting under kærlig behandling.

”Vi er stolte over at kunne føje det nye Beavis & Butthead til Pluto TV’s allerede stærke portefølje af indhold. Beavis & Butthead er en af verdens mest ikoniske animationstegneserier på TV, og efter nogle års fravær er formatet nu tilbage, mere underholdende end nogensinde" fortæller Jesper Dahl, General Manager for Pluto TV i Central- og Nordeuropa.

De nye afsnit af Beavis and Butt-Head har premiere på Pluto TV d. 4. september, hvor de første episoder bliver gjort tilgængelige.

Del artikel

Læs mere omPluto TV

Andre Serier | Nyheder