Leveringsbudene fra fremtiden er tilbage i ny 'Futurama' trailer
Futurama er tilbage! Igen. Efter to aflysninger, og hvad der virkede til at at være en planlagt seriefinale er hele holdet igen samlet og klar til nye eventyr i deres 11. sæson.
Det har dog ikke været en proces uden knaster, at få det hele til at gå op. John DiMaggio, der er stemmen bag fanfavoritten Bender, den alkoholdrikkende robot, annoncerede at han ikke ville vende tilbage grundet for lav løn til stemmeskuespillerne.
Efter lidt frem og tilbage annoncerede han dog d. 1. marts 2022, at han også ville være involveret, og så var rollebesætningen fuldtallig igen.
Se traileren
Den morderiske robotjulemand, zapp brannigan, de parasitiske orme, den syndsyge robot Roberto og mange flere genkendte ansigter dukker op i traileren. Humoren lader til at være den samme og vil passe perfekt ind i samlingen der udgøres af de 10 forrige sæsoner.
Den nye sæson af Futurama har premiere d. 24. juli på Disney+.