Serier | Nyheder

My precious! 'Ringenes Herre: Magtringene' vender tilbage med en ny sæson

Af
Signe Bjørg Granberg
13. februar 2025
Magtringene sæson 2 anmeldelse
Robert Aramayo og Morfydd Clark i 'Ringenes herre: Magtringene' sæson 2 / Foto: Ben Rothstein / Prime Video

Del artikel

Optagelserne til tredje sæson af fantasyserien 'Ringenes Herre: Magtringene' begynder til foråret.

Prime Video har i dag bekræftet, at sæson tre af 'Ringenes Herre: Magtringene' er i forproduktion og begynder optagelserne i foråret i Shepperton Studios i Storbritannien.

Vores anmelder var positivt overrasket, da anden sæson af serien, baseret på J.R.R. Tolkiens populære bogforlæg, ramte Prime Video i sommer. Han påpegede, hvordan den ekstremt dyre fantasyserie havde rystet de fleste af børnesygdommene fra første sæson af sig og nu fremstod langt mere fokuseret, spændende og helstøbt.

Serien er, i følge Prime Video, blevet set af mere end 170 millioner mennesker på verdensplan, så mon ikke, der sidder et par seere derude og glæder sig til den kommende sæson?

Fantasyserien er skabt af J.D. Payne og Patrick McKay, og i den kommende sæson er der tre forskellige instruktører involveret, nemlig Charlotte Brändström, Sanaa Hamri og Stefan Schwartz.

På rollelisten finder man blandt andre Morfydd Clark, Charlie Vickers, Markella Kavenagh, Robert Aramayo og Daniel Weyman.

Hvornår 3. sæson af 'Ringenes Herre: Magtringene' får premiere på Prime Video, vides endnu ikke, men det bliver næppe i år.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Serier | Nyheder