Serier | Nyheder

Ny sæson af 'Tulsa King' på vej til SkyShowtime

Af
Signe Bjørg Granberg
3. juni 2024Opdateret 19. august 2024
Tulsa King
Sylvester Stallone vender tilbage som Dwight "The General" Manfredi i anden sæson af 'Tulsa King' / Foto: Brian Douglas/Paramount+ © 2022 Viacom International Inc. All Rights Reserved

Del artikel

En af de mest populære serier på SkyShowtime vender snart tilbage med en ny sæson, og endnu en gang er det med Sylvester Stallone i hovedrollen som mafiabossen Dwight “The General” Manfredi. Se den nye trailer her.

Tulsa King følger mafiabossen Dwight Manfredi (Sylvester Stallone), der løslades efter 25 år i fængsel og er klar til at lægge New Yorks kriminelle underverden ned. Det viser sig dog, at hans chef har andre planer med ham - han skal sendes i eksil på landet i Tulsa, Oklahoma.

Da Dwight indser, at hans mafiafamilie ikke vil ham det bedste, opbygger han langsomt et nyt hold, der skal hjælpe ham med at drive forretningen videre.

Foruden Stallone medvirker også Annabella Sciorra, Tatiana Zappardino, Andrea Savage, Martin Starr, Max Casella, Domenick Lombardozzi, Vincent Piazza, Jay Will, Garrett Hedlund og Dana Delany.

Anden sæson af Tulsa King får premiere 18. september på Skyshowtime.

Foruden Tulsa King er der flere andre serier, der vender tilbage med en ny sæson i løbet af året på SkyShowtime, blandt andet Yellowstone sæson 5, Frasier sæson 2, Lioness (Special Ops: Lioness) sæson 2 og Poker Face sæson 2.

Der er desuden en helt ny original dokumentar om den danske sportslegende, Peter Schmeichel, på vej til streamingtjenesten, men den har ikke fået en premieredato endnu.

Første sæson af Tulsa King kan ses på SkyShowtime.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Serier | Nyheder