Ny serie om Dronning Margrethe på vej med titlen 'Af Guds nåde'
Af Guds nåde er fortællingen om et spændende kapitel i moderne, dansk historie med Margrethe 2. af Danmark som omdrejningspunkt.
Serien tager sin begyndelse i 1940 med Dronning Margrethes fødsel og følger hende som helt ung prinsesse, op igennem teenageårene frem til voksenalderen i rollen som regent, hustru og mor.
Det vides endnu ikke, hvem der skal spille Dronning Margrethe, eller nogen af de øvrige karakterer.
Executive producer fra SAM Productions, Meta Louise Foldager Sørensen, fortæller om serien:
– Dronningen har med sine 83 år været en del af alle danskernes historie. Uagtet om man er royalist eller ej, og uanset hvordan man vender og drejer sig det, så har hun en kæmpe betydning for os som folk, både i vores lille andedam, men også ude i verden. Det lå ikke i kortene, at den lille prinsesse skulle være dronning, men tiden blev en anden, og hun blev en stor dronning. Nu er tiden moden til at fortælle den storslåede historie, som kan give os et indblik, vi ikke tidligere har haft.
Af Guds nåde bliver udviklet efter idé af Søren Sveistrup (Kastanjemanden, Forbrydelsen), og det er Thor Bjørn Krebs (Friheden), der er hovedforfatter, imens Sara Namer (Orkestret) er seriens producer.
Seriens executive producere er Søren Sveistrup og Meta Louise Foldager Sørensen, der under SAM Productions har udviklet serien gennem det seneste halvandet år i samarbejde med TV 2 og senior executive producer, Pernille Bech Christensen, samt DFI's Public Service Pulje.
Den nye dramaserie forventes at gå i gang med optagelserne i 2025.
Anmeldelse: ‘Ehrengard’ forener arvegods og Oscar-guld med et lummert glimt i øjet
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: