Serier | Nyheder

Ny Taylor Sheridan-serie med Billy Bob Thornton får premiere på SkyShowtime

Af
Signe Bjørg Granberg
10. juli 2024
'Landman'
Billy Bob Thornton som Tommy Norris og Jon Hamm som Monty Miller i den nye serie 'Landman' / Foto: Emerson Miller/Paramount+/SkyShowtime

Del artikel

Den nye upstairs/downstairs-serie 'Landman' er baseret på podcasten 'Boomtown' og handler om jagten på rigdom i en verden af olieplatforme. Foruden Thornton medvirker bl.a. Jon Hamm, Demi Moore og Andy Garcia.

Der er snart ikke den SkyShowtime-serie, Taylor Sheridan ikke har rørt ved, og nu bliver endnu en titel så føjet til listen.

Det drejer sig om dramaserien, Landman, der foregår i de legendariske boomtowns i det vestlige Texas. Serien er baseret på podcasten, Boomtown, og er en moderne upstairs/downstairs-historie om borebisser og nye milliardærer, der skaber et boom så stort, at det ændrer vores klima, vores økonomi og vores geopolitik.

Serien har Oscar-vinder, Billy Bob Thornton, i hovedrollen som Tommy Norris, og foruden Thornton medvirker bl.a. Ali Larter (The Last Victim), Michelle Randolph (1923), James Jordan (Yellowstone), Michael Peña (End of Watch), Demi Moore, Jon Hamm og Andy Garcia.

Landman får premiere 20. november på SkyShowtime.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Serier | Nyheder