Pilou Asbæk spiller hovedrollen i hårdkogt dansk krimiserie
Streamingtjenesten Prime Video satser benhårdt på danske krimiserier. Lige om lidt er der premiere på fjerde sæson af Den som dræber – Fanget af mørket, og tidligere på året fik vi rockerserien Bullshit. Ved Copenhagen TV Festival fortalte Head of Originals i Norden, Karin Lindström, om en ny spændende krimiserie, der tegner til at blive endnu vildere end de andre.
Pilou Asbæk spiller hovedrollen i Snake Killer, der handler om den berømte og berygtede københavnske politienhed, Uropatruljen.
Instruktør på projektet er Anders Ølholm, som i den grad har en fornem fornemmelse for intense krimier. Sammen med Frederik Louis Hviid spillefilmsdebuterede han med adrenalinsuset Shorta tilbage i 2020 om to politibetjente, der bliver jaget vildt i en fjendtligsindet boligblok.
Pilou Asbæk spiller hovedrollen i nyt kærlighedsdrama på Færøerne
Snake Killer, som produceres af Nordisk Film, er stadig i præproduktionsfasen, og vi skal således ikke forvente, at serien lander hos Prime Video lige med det samme.
Pt. er Pilou Asbæk desuden også i gang med optagelserne til spillefilmen No Rest for the Wicked, der foregår på Færøerne.
Copenhagen TV Festival 2024 er arrangeret af Producentforeningen.
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: