Serier | Nyheder

Premieredato og nye billeder fra 'The New Look' med Claes Bang, Ben Mendelsohn og Juliette Binoche

Af
Signe Bjørg Granberg
15. november 2023
'The New Look'
Juliette Binoche og Claes Bang i den nye dramaserie 'The New Look' / Foto: Courtesy of Apple

Del artikel

Todd A. Kesslers længe ventede historiske dramaserie om to af modeverdenens største ikoner, Christian Dior og Coco Chanel, er endelig klar med en premieredato og en række nye billeder.

Apple TV+ har netop offentliggjort de første billeder fra den nye dramaserie The New Look, der er skabt af manden bag Bloodline – og medforfatter på bl.a. The Sopranos og Damages – Todd A. Kessler.

Serien foregår under og efter den nazistiske besættelse af Paris. I kølvandet på krigen er Coco Chanels status som den mest berømte tøjdesigner gennem tiden på spil. Christian Dior indtager i stedet tronen, eftersom han giver håb til en hel verden gennem sine banebrydende kreationer.

Hovedrollerne som henholdsvis Christian Dior og Coco Chanel spilles af Emmy-vinder Ben Mendelsohn (Bloodline) og Oscar-vinder Juliette Binoche (The English Patient). Foruden de to kan man glæde sig til at opleve danske Claes Bang (The Square, Dracula) som Spatz, Maisie Williams (Game of Thrones) som Catherine Dior, John Malkovich (Being John Malkovich) som Lucien Lelong og Emily Mortimer (The Newsroom) som Elsa Lombardi.

The New Look får premiere 14. februar 2024 på Apple TV+.

Se de nye billeder fra serien her under.

'The New Look'
'The New Look'
Foto: Courtesy of Apple
'The New Look'
'The New Look'
Foto: Courtesy of Apple
'The New Look'
'The New Look'
Foto: Courtesy of Apple
'The New Look'
'The New Look'
Foto: Courtesy of Apple

Del artikel

Andre Serier | Nyheder