Serier | Nyheder

Premieredatoen og to helt nye trailers er klar for 'House of the Dragon' sæson 2

Af
Signe Bjørg Granberg
21. marts 2024
Anden sæson af 'House of the Dragon' får premiere i juni på Max
Anden sæson af 'House of the Dragon' får premiere i juni på Max / Foto: HBO Max

Del artikel

HBO Max' populære fantasy-serie 'House of the Dragon' vender tilbage i juni, og ud fra de to nye trailers at bedømme, er der lagt op til en dramatisk kamp om magten.

House of the Dragon er baseret på George R.R. Martins bog Fire & Blood og fortæller historien om House Targaryen 200 år før begivenhederne i fanfavoritten, Game of Thrones.

I anden sæson fortsætter familiestriden – og kampen om jerntronen – og der er gensyn med såvel Matt Smith, Olivia Cooke, Emma D'Arcy, Eve Best, Steve Toussaint, Fabien Frankel m.fl.

Westeros er på randen af en blodig borgerkrig, hvor Team Green og Team Black på hver sin side kæmper for henholdsvis Kong Aegon og Dronning Rhaenyra.

Se traileren for 'Team Green' her:

Der er også nye navne på rollelisten i den kommende sæson, blandt andre Clinton Liberty som Addam of Hull, Jamie Kenna som Ser Alfred Broome, Kieran Bew som Hugh og Simon Russell Beale som Ser Simon Strong.

Se traileren for Team Black her:

Sæson 2 af House of the Dragon får premiere 17. juni 2024, og første sæson kan ses nu på HBO Max.

Del artikel

Andre Serier | Nyheder