
Læs også
HBO meldte som en del af deres 'dette er, hvad i kan glæde jer til i 2023'-kampagne tidligere på året ud, at den længe ventede fjerde sæson af True Detective ville komme i år. Det har nu ændret sig.
Inde på HBO's hjemmeside står premiereåret nu til at være 2024, og HBO har bekræftet dette overfor Deadline. HBO tilføjer endvidere, at den nye premieredato ligger et sted i januar. Det er dermed ikke den største forsinkelse, vi er vidner til.
Der er ikke kommet nogen forklaring på, hvorfor HBO har valgt at rykke premieredatoen, men med de igangværende strejker, har vi set flere projekter blive udskudt.
True Detective: Night Country har premiere i januar 2024 på HBO Max.