Prime Video klar med ny realityserie om Amalie Szigethy
Amalie Szigethy er velsagtens en slags "reality royal" set med danske briller. Hun har medvirket i alt fra Paradise Hotel, Divaer i junglen og Forsidefruer til Amalies verden og Amalies Baby.
Nu er Amalie så endnu en gang hovedpersonen i en ny realityserie, der følger hendes liv sammen med partneren Mikkel Skelskov gennem det sidste år. Et år, der blandt andet bød på et større offentligt kendt drama, hvor Mikkel tog deres to døtre, Josephine (7) og Hannah (3), med til Østrig uden Amalies viden.
I dag danner Amalie og Mikkel dog par igen, og serien kommer helt tæt på dem og deres hverdag. En hverdag, der består af en del diskussioner om små og store aspekter i deres kaotiske liv.
Samtidig er Amalie på en mission om at blive en bedre version af sig selv. Det gør hun blandt andet ved at besøge danske kendisser som Dennis Knudsen for en skønhedssession, Sazeline Sørensen, som arbejder med Amalies sind gennem vejrtrækning og kokken Umut, der skal lære hende at lave mad.
Amalie – Mit Kaotiske Kærlighedsliv er produceret af det danske produktionsselskab United Production og får premiere 23. august på Prime Video.
De 15 bedste serier, du kan se på Prime Video lige nu
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: