Serier | Nyheder

Rebecka Martinsson sæson 2 får premiere i april

AfTrine Jerichau Roslev
11. marts 2020
Foto: Rebecka Martinsson sæson 2 / C More

Del artikel

Anden sæson af den populære krimiserie Rebecka Martinsson får premiere på C More den 27. april. Seriens hovedperson får i den nye sæson nyt ansigt, idet Ida Engvoll er skiftet ud med Sascha Zacharias.

Zascharias har tidligere spillet med i C More serierne Beck og Modus samt de to italienske serier Raccontami og I delitti del cuoco, men Rebecka Martinsson bliver hendes første hovedrolle.

"Det føles helt naturligt at spille rollen som Rebecka. Hun er et empatisk og følelsesladet menneske med et stærkt instinkt, som fungerer som kompas i hendes job som anklager. Men i jagten på sandheden tager hun nogle gange sagen i egen hånd, hvilket skaber store problemer," fortæller Sascha Zacharias om at spille rollen som Rebecka.

Rebecka Martinsson kæmper med sin fortid


"Rebecka har fået tætte venskaber og sågar fundet kærligheden i Kiruna, men har samtidig meget svært ved at lukke mennesker, hun elsker, ind i sit liv, på grund af ting som er sket i hendes fortid. Det er noget, hun kæmper med hele tiden," afslører Sascha Zacharias om handlingen.

Fire kriminalsager i sæson 2


Anden sæson kommer til at bestå af fire kriminalsager, som bliver fortalt over otte afsnit. De første to afsnit får premiere den 27. april på C More, og derefter kommer to nye afsnit hver uge.

LÆS OGSÅ: Ny true crime-serie på C More

Del artikel

Andre Serier | Nyheder