Serier | Nyheder

Særafsnit af teen-hitserien 'Euphoria' på vej til HBO Nordic

AfBuster Kristensen
11. november 2020
Foto: Euphoria/HBO Nordic

Del artikel

HBO Nordic har premiere på to helt nye afsnit af den prisbelønnede serie Euphoria i december.


Euphoria

Det første særafsnit får premiere allerede 7. december, og den amerikanske sangerinde og skuespiller Zendaya (Shake It Up) er tilbage i hovedrollen som Rue Bennett. Første sæsons præstationer skaffede Zendaya en Emmy for Bedste kvindelige hovedrolle, og de nye særafsnit fortsætter, hvor sæsonen slap.

LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på HBO Nordic i november: Lord Asriel og Lyra fortsætter rejsen

Her forlod seerne Rue, mens hun stod tilbage på en togstation efterladt af Jules, der spilles af den debuterende Hunter Schafer. I særafsnittene følger vi Rue, og hvordan hun prøver at komme igennem julen ovenpå de traumatiske oplevelser hun har været udsat for.

Prominente navne tilknyttet 'Euphoria'


Euphoria

Udover Levinson står et stærkt hold bag dramaserien. Bl.a. finder man den amerikanske popstjerne Drake og hans officielle DJ, Future the Prince, på listen over seriens medproducenter, men også den oprindelige israelske versions skabere, Ron Leshem og Daphna Levin, har været indover.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Euphoria udmærker sig som et tryllebindende råt ungdomsdrama

Det første af de to særafsnit hedder Troubles Don’t Always Last og kan som nævnt streames fra d. 7. december på HBO Nordic, hvor hele første sæson også kan ses.

Del artikel

Andre Serier | Nyheder