Serier | Nyheder
Sæson 4 af 'The Handmaid’s Tale' er på trapperne: Se teaseren her
AfLuna Stjerneby
4. marts 2021![](https://imgix.vielskerserier.dk/2021/03/unnamed-29.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=320:180&crop=faces,entropy)
Nu kan du endelig få en smagsprøve på den længeventede fjerde sæson af The Handmaid’s Tale.
HBO Nordic har givet os et glimt af den nye The Handmaid’s Tale-sæson, og det er svært at få armene ned af bare spænding.
Vi kan vist alle blive enige om, at June efterhånden har været igennem lidt af hvert. I tredje sæson så vi hende udvikle sig fra den barmhjertige beskytter til en hårdnakket rebelsk bad-ass.
Junes kamp mod Gilead fortsætter, og fjerde sæson byder på nye farlige udfordringer og forhindringer på Junes jagt efter retfærdighed.
Se teaseren til The Handmaid's Tale sæson 4
LÆS OGSÅ: Dystopi og lukket samfund: Elsker du serier som The Handmaid's Tale, vil du (sikkert) også elske Partisan
Hvordan vil det gå June?
Fjerde sæson rejser spørgsmål som: kan June holde sit fokus på målet? Eller vil hendes voksende hævntørst spænde ben for de vigtige forhold hun har opbygget undervejs? Alt er på spil i den kommende sæson.
Udover Elisabeth Moss, som spiller vores heltinde, kan du i den nye sæson forvente at se det velkendte The Handmaid’s Tale-cast bestående af: Joseph Fiennes, Yvonne Strahovski, Samira Wiley, Alexis Bledel, Ann Dowd, Max Minghella, Madeline Brewer, O-T Fagbenle, Amanda Brugel, Bradley Whitford og Sam Jaeger.
Fjerde sæson vil bestå af ti afsnit i alt. Du kan glæde dig til at binge de første tre afsnit af den nye sæson, på premieredagen den 29. april. Herefter kan du se ét afsnit om ugen.
LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på HBO Nordic i marts 2021
Læs mere omHBO Nordic