Se premieredatoen og den helt nye trailer for Thomas Vinterbergs 'Familier som vores'
Den har været længe undervejs, og nu er der endelig lys for enden af tunnelen. Thomas Vinterbergs allerførste tv-serie, Familier som vores, får i disse dage verdenspremiere på den prestigefulde filmfestival i Venedig, og derefter kommer turen til Danmark.
TV 2 har nemlig netop offentliggjort den danske premieredato på serien, og det bliver søndag den 20. oktober. Samtidig får vi også det første glimt af navne som Nikolaj Lie Kaas, Paprika Steen, Esben Smed og Magnus Millang i den helt nye trailer:
Familier som vores begynder midt i den danske sommer, hvor livet går, som det plejer. Men som et lyn fra en klar himmel bliver alt revet fra hinanden. Den stigende vandstand kan ikke længere ignoreres, og regeringen beslutter, at hele Danmark skal evakueres. Al ejendom er med ét værdiløs, og huse og institutioner lades ensomme tilbage, mens familier, venner og elskende tvinges i hver sin retning.
Dem, der har råd, rejser til velhavende lande, mens de mindre velstillede er afhængige af det statsfinansierede program og må flytte hen, hvor der er plads. Kaos, splittelse og magtesløshed banker på hos danskerne. Men trods afskeden med hjemlandet drejer jorden stadig rundt. Mange steder vokser også kærligheden frem, mennesker forsones, og håbet om at blive genforenet lever.
Disse danske serier skal du glæde dig til på TV 2
Serien er skrevet af Thomas Vinterberg og Bo Hr. Hansen. Thomas Vinterberg har instrueret alle syv afsnit, og serien er produceret af Zentropa Entertainments ved producerne Sisse Graum Jørgensen og Kasper Dissing for TV 2.
Familier som vores får premiere 20. oktober på TV 2 Play og TV 2.
Thomas Vinterberg skal lave ny serie om 'Brødrene Løvehjerte'
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: