Søndagsdramaet 'Ulven kommer' hiver velfortjent pris hjem for bedste serie
Prisen for bedste lange tv-serie gik lørdag aften til DRs komplekse og alvorlige serie 'Ulven Kommer'.
Lørdag aften blev der uddelt 25 tv-priser ved Tvprisen, der er tv-branchens prestigefyldte middag og prisfest. Den blev traditionen tro afviklet i Tivoli Hotel & congress center i København.
Stemningen og gensynsglæden i salen var ekstra høj efter de seneste corona-aflysninger.
Det var Curlingklubben, aka DR's radioværter Maria Fantino og Christian Bonde, der styrede slagets gang fra scenen.
Feltet af nominerede serier i år understregede billedet, som også tegnede sig under filmbranchens Robert-uddelinger i februar; De internationale streamingtjenester vil mase sig gradvist ind dramaområdet, hvor især DR og TV 2 historisk har siddet tungt på opmærksomheden.
DR drama vandt
Prisen for bedste lange tv-serie gik til DR's komplekse og socialrealistiske serie Ulven Kommer, der således vandt over Netflix’ krimiserie Kastanjemanden, der med fire nye Robert-priser ellers kunne ligne end favorit.
Ulven Kommer lå i konkurrence med serien Efterforskningen om ubådssagen, der er vist på TV 2. Desuden Sygeplejeskolen sæson 3, der hører hjemme TV 2 PLAY.
”Serien er fremragende og ambitiøs. Den tør det smertelige, det helt enkle, pauserne og blikkene. Dybt modig, fordi den er så nøgen, dristig og genkendelig, selvom man ikke nødvendigvis har været i samme båd. Det er et originalt værk med noget på hjerte,” lød juryens begrundelse.
Julekalender var bedste korte serie
Prisen for bedste kortere tv-serie gik til Julefeber fra DR1 og DRTV.
“Scenografien er magisk, og man er helt bevidst om, at man går i fodsporene af mange års klassisk kulturhistorie,” udtalte juryen.
Julefeber vandt over Zulu-komedieserien Minkavlerne og og Fredløs fra DR3, Viaplays krimidrama Forhøret sæson 2 og Limboland 2 vist på See.
TV2 og TV 2 PLAYs Badehotellet sæson 8 blev dette års vinder af seerprisen. Seerne foretrak den frem for Efterforskningen, Julefeber og Forhøret.
True crime-serien fra DR3 og DRTV 100 falske forelskelser vandt i kategorien Årets Nyskabelse – fakta.
Om Tvprisen
DR, TV 2 og TV3 får ofte størstedelen af nomineringerne, men i de senere år blander Viaplay, Discovery+, See og Netflix sig i flere kategorier.
Tvprisen arrangeres af Producentforeningen, der er en brancheorganisation for producenter af film, tv og spil.
Skrevet af Per Fanefjord Laursen
LÆS OGSÅ: 5 serier du måske har overset på DRTV