Serier | Nyheder

Steven Soderbergh overrasker med ny serie, der netop har fået premiere – Se hvor du kan streame den

Af
Daniel Lindekilde Engberg
17. juli 2023
Command Z
Foto: Extension 765

Del artikel

Den Oscarvindende instruktør Steven Soderbergh har lavet en lille, selvstændig serie, og den kan nu ses i sin helhed.

HBO Max serien Full Circle har knap nok fået premiere, og instruktøren bag, Steven Soderbergh, er allerede klar med et nyt projekt.

En tidsrejseserie med titlen Command Z følger en videnskabsmand, spillet af Michael Cera, der sender sine medarbejdere tilbage i tiden igennem et ormehul i en vaskemaskine i håbet om at redde fremtiden. Foruden Michael Cera medvirker bl.a. Liev Schreiber, Roy Wood, Chloe Radcliffe og JJ Maley.

Command Z er selvstændigt finansieret, består af otte dele og har en samlet varighed på omkring 90 minutter. Den bevæger sig på grænsen af en spillefilm, der er delt op, og en webserie bestående af afsnit, der varer lidt over 10 minutter hver.

Command Z kan streames på Soderberghs personlige hjemmeside, Extension765.com, for en pris på 8 dollars (Ca. 55 kr.), der alle går til organisationerne Children's Aid og Boston University Center for Antiracist Research.

Se traileren

Command Z blev, ifølge en pressemeddelelse på Soderberghs hjemmeside, optaget mellem Magic Mike's Last Dance og den aktuelle HBO Max serie, Full Circle.

Det er ikke første gang, at Steven Soderbergh går uden om normen og eksperimenterer en smule. Tilbage i 2018 udgav han Mosaic. Et appbaseret mordmysterie, hvor man selv kunne vælge, hvilken karakters synsvinkel man så begivenhederne udspille sig fra.

Command Z kan ses lige her.

Del artikel

Andre Serier | Nyheder