Serier | Nyheder

Tessa debuterer som skuespiller over for garvede Iben Hjejle i ny dramaserie

Af
Signe Bjørg Granberg
27. marts 2025
Løgnen
Inger (Lane Lind), Sille (Tessa) og Rie (Iben Hjejle) i den nye Tv 2-serie 'Løgnen'. / Foto: Henrik Ohsten/TV 2

Del artikel

Premieren på TV 2-dramaet 'Løgnen' er lige rundt om hjørnet.

Det er med to særdeles stærke kvinder i front, at TV 2 til maj blænder op for den nye serie 'Løgnen'.

Hovedrollen bliver nemlig spillet af ingen ringere end Danmarks ukronede rapdronning, Tessa, der får sin skuespildebut i dramaserien. Her spiller hun overfor den rutinerede skuespiller Iben Hjejle.

'Løgnen' følger den utilpassede Sille (Tessa), der kommer i aktivering i et kommunalt sosu-team under den erfarne Rie (Hjejle) og teamets leder, Patrick (Zaki Nobel Mehabil).

Men da Sille kommer i klemme - både på jobbet og hjemme hos sin mor - eksklarerer en række begivenheder, der ender med at få fatale konsekvenser.

Serien er skrevet af Karina Dam ('Herrens veje, 'Arvingerne'), og foruden Tessa, Iben Hjejle og Zaki Nobel Mehabil medvirker bl.a. Lars Ranthe, Stephanie León, Lila Nobel, Helle Dolleris, Marijana Jankovic og Arian Kashef også i serien.

'Løgnen' får premiere i maj på TV 2 og TV 2 Play, men den præcise dato lader stadig vente på sig.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Læs mere omTV 2TV 2 PlayDansk

Andre Serier | Nyheder