Serier | Nyheder
Vild med J. K. Simmons? Nu får han hovedrolle i ny fantasy-dramaserie
AfTrine Jerichau Roslev
23. marts 2022Elsker du også J. K. Simmons i rollen som J. Jonah Jameson i Spider-Man-filmene? Og jublede du med, da han fik en Oscar for sin rolle i 'Whiplash'? Så skal du glæde dig til den nye serie 'Night Sky'.
Når Prime Video får premiere på deres nye fantasy-dramaserie Night Sky, bliver det med fabelagtige J. K. Simmons i hovedrollen.
Vi kender bl.a. Simmons fra Spider-Man-filmene, hvor han spiller den grumme chefredaktør på Daily Bugle, J. Jonah Jameson, og fra filmene Being the Ricardos og Whiplash, som han dels blev nomineret og dels vandt en Oscar for.
I Simmons nye serie bevæger genren sig fra drama til fantasy til adventure, og fortællingen spænder over rum og tid.
J. K. Simmons spiller overfor Sissy Spacek
Simmons spiller manden Franklin York, den ene del af et par. Den anden del, Irene, spilles af endnu en storkendt skuespiller; Sissy Spacek, der har været nomineret til ikke mindre end seks Oscar-priser og vundet én af dem.
For flere år siden opdagede Irene og Franklin et kammer, der lå begravet i deres baghave, og som fører til en øde planet. I alle årene har parret holdt på hemmeligheden, men nu dukker en gådefuld mand op og vender op og ned på Yorks liv – og på den forestilling, parret havde om kammeret. Det viser sig nemlig at være meget mere, end de nogensinde kunne have forestillet sig.
Night Sky, der tidligere har haft titlen Lightyears, får premiere fredag den 20. maj på Prime Video og består af otte episoder, som alle vil være tilgængelige på premieredagen.
LÆS OGSÅ: Se traileren til den nye Marvel-serie 'Moon Knight'
LÆS OGSÅ: 5 gode serier du skal se på Amazon Prime Video
LÆS OGSÅ: Netflix and chill: 6 sexede serier
Læs mere omPrime Video