Vi har alle været der. En ven eller kollega – lad os kalde ham Jørgen - anbefaler en serie. Du sætter dig ned og ser den, og efter et afsnit eller to dropper du den, fordi den er spild af tid. Næste gang du møder Jørgen, mumler du et eller andet om, at det nok ikke lige var din smag, og i al hemmelighed nedgraderer du Jørgens troværdighed på dit indre anbefalometer, og fremover tages alle indkommende serieforslag fra den front med et gran salt.
Men der var jo nok et eller andet, som Jørgen godt kunne lide, og på IMDB, Rotten Tomatoes og Metacritic ligger hans anbefaling måske bare lidt middelmådigt og midt i feltet.
5,4. Det er skidt, men der er måske også noget, der er godt.
Hvad så med de serier, som Jørgen også synes er noget juks. Og ikke det prætentiøse pseudolitterære højkunst, du godt kan lide, som han ikke forstår, og derfor kalder det juks.
Noget virkelig skidt. Noget, der gør fysisk og psykisk ondt at se på. Noget, hvor ordet affald ikke er dækkende nok.
Findes de?
Svaret er: Ja. Selvfølgelig gør de det.
Her er fem serier, der er så ringe, at du vil foretrække en tur til tandlægen, mens dine forældre dyrker sex ovre i hjørnet.
5. Galactica
Battlestar Galacticas ophav blev aldrig den succes, som efterfølgeren har nydt, men den originale serie fra 1979 fik dog stadig indlejret sig i hjerterne på fans, og da den blev stoppet efter blot en sæson, fattede de pennen og lod de ansvarlige høre, præcis hvad de kunne gøre ved sig selv og andre.
Det virkede tilsyneladende, for en efterfølger – Galactica 1980 – blev sat i produktion, men pengene var få, og meget af den originale sæsons charme var spildt på dårligt skuespil og elendige kulisser, og da sæsonen var slut blev serien igen stedt til hvile, men denne gang var der ikke rigtigt nogen, der brokkede sig.
4. Inhumans
Rundt om i verden – også på Vi Elsker Seriers redaktion – diskuteres der ivrigt, hvad der er den bedste serie i Marvels univers. Er de første under Defenders-franchisen bedre end de nye på Disney+? Kan Jessica Jones og Punisher klare sig mod WandaVision og Loki? Og sådan kan man blive ved.
Anmeldelse: ‘Loki’ viser gode takter i seriens første to afsnit
Debatten stopper dog hurtigt, når det handler om, hvilken serie der er værst. Der er nemlig ingen, der gider bruge tid på at diskutere.
Svaret er Inhumans.
3. My Mother the Car
TV-serien fra 60’erne er mejslet ind i den kollektive hukommelse som en ny standard for, hvad man vil udsætte andre mennesker for.
Præmissen er, som titlen antyder: En mand køber en bil, der er hjemsøgt af hans nyligt afdøde mor, der taler til ham over bilradioen.
Nye serier og sæsoner på streamingtjenesterne i juli
Det i sig selv er nærmest voldeligt dumt, og samtidigt blev serien vist uden dåselatter. Så ikke nok med at serien ikke var sjov, der var heller ikke nogen, der var i stand til at fortælle seerne, hvornår de skulle grine.
Det var lige så dumt, som det lyder, og alligevel rammer det denne liste på en 3. plads.
2. Dads
Giovanni Ribisi havde været hot op gennem 00’erne, mens Seth Green på uforståelig vis også har formået at klare sig gennem et liv med en halvfesen karriere som skuespiller, der aldrig helt har toppet, men heller aldrig har formået at dø.
I 2013 blev de sat til at spille overfor hinanden, i serien Dads, hvor to computerprogrammører flytter sammen med deres fædre, og herfra dør det hele ud i en håbløst langsommelig og ulidelig omgang de-gamle-forstår-ingenting og narkojokes og jokes om kvinder, der nok var tænkt som at være upassende, hvilket producenten Seth MacFarlane (Family Guy, A Million Ways to Die in the West) er blevet så kendt for.
For MacFarlane har haft succes med … mindre godt … materiale i årevis, men det lykkedes ikke at snige Dads 2013 gennem kvalitetskontrollen.
Men hvor der er provokation og noget at blive retfærdigt krænket over i mange af hans andre projekter, formår Dads heller ikke engang at gøre det rigtigt.
’Rick and Morty’-skaber på vej med ny syret animationsserie
Det er fesent og kedeligt, og selv ikke de racistisk ladede og mandschauvinistiske vittigheder formår at vække nogen som helst følelser udover selvlede, der kommer ved, at man har set serien for at kunne skrive en artikel om, hvor elendigt det hele er.
1. Work It
Men det kan tilsyneladende blive værre. For der findes også Work It. Serien, der minder om en discount-udgave af White Chicks.
To arbejdsløse mænd lever i en verden, hvor de selvretfærdigt mener, at siden kvinder styrer det hele, er det deres køn, der spænder ben for dem. Så ved at klæde sig ud som kvinder, kommer de i arbejde og du, jeg og resten er verden er blevet dummere af, at sådan en omgang eksisterer.
Work It er dovent skrevet, talentløst udført, og hvis der er nogen, der tror, at de har skabt en skarp social kommentar på det kønsopdelte samfund, vi lever i, så skal de lade være med at ryge gamle traktordæk og tage krokodil.
5 serier der gør os sultne efter flere sæsoner
For Work It er et slående bevis på, at du nogle gange kan slippe afsted med alting. Og det er mig en gåde, at der ikke fra idé til udførsel er nogen, der har rejst sig op og sagt ”Stop stop. Vi mener ikke det her seriøst, vel?” Det skete aldrig, og 13 afsnit senere findes denne vederstyggelighed nu ude i det digitale liv, som evig dokumentation for, at intelligent liv ude i universet er bedre stillet med at flyve i en stor cirkel uden om vores lille grønne planet.
Det er ikke sjovt, det er sørgeligt.